Trivselsgrupper for unge (15-21 år)

Unge der trives, klarer sig både fagligt og socialt meget bedre end de unge, der af en eller anden grund ikke trives.

 

Vi ønsker med vores trivselsgrupper at give unge i Ringkøbing-Skjern kommune et frirum, hvor man som ung kan dele sine tanker og følelser med andre. Det er nemlig værdifuldt at opleve genkendelse og forståelse fra andre unge der er i en ligenende situation.

 

 

Derfor bygger Trivselsgrupper for unge på samtaler. De unge er med til at præge indholdet i forhold til hvilke samtaler der er vigtige og hvilke små aktiviteter og øvelser der er hjælpsomme.

 

I Trivslesgruppen får den unge mulighed for

  • at sætte ord på egen situation.
  • at opleve man ikke er den eneste med dette problemer.
  • Dele erfaringer og hjælpes ad i gruppen med at afklare dilemmaer.
  • at få hjælp til at sondre mellem, hvad der er vilkår man må acceptere og hvad der kan/bør gøres noget ved.

Fakta om trivselsgrupperne

Sådan fungerer det:

  • Der er 4-6 deltagere i hver gruppe.
  • Øvelser og samtale styres af to voksne frivillige gruppeledere.
  • Der er plads til både alvor og sjov i vores trivselsgrupper.
  • Trivselsgruppeforløbet strækker sig (som udgangspunkt) over 10 mødegange.
  • Vi mødes efter skoletid én gang om ugen, i 1,5 time, på et uddannelsessted i kommunen. Du er selv ansvarlig for evt. transport.
  • Det er gratis at deltage i trivselsgrupperne.

 

 

 

Grupperne inddeles efter tema

Trivselsgrupper for unge er et tilbud til alle der har lyst til at deltage. Måske har du mange bekymringer og tanker, det kan være det er svært at få gode sune venskaber, det kan være det er svært der hjemme, måske synes du livet er for presset, måske er du stresset, måske er du ofte ked af det, eller måske føler du, at du ikke er dygtig nok.

 

Tema for en trivslesgruppe er eksempelvis:

  • Præstationspres og/eller perfektionisme der påvirker din hverdag negativt.
  • Generel modløshed eller mange bekymringer.
  • Ensomhed og/eller lavt selvværd.
  • Forælder eller søskende med fysisk sygdom eller psykiske udfordringer.
  • At være unge i en skilsmissefamilie og have to hjem.
  • … eller det kan være du har en idé til et andet tema…

Planlægningen af grupperne tager så vidt muligt hensyn til geografi.

 

De unges fortrolige rum

Grupperne bygger på overbevisningen om at den unge er ekspert på eget liv.
Derfor er succesen med grupperne betinget af, at de unge får hjælp til at finde de ressourcer, de selv har.

Når vi lytter opmærksomt til hinanden, når vi spejler os i hinandens historier, når vi udveksler erfaringer og når vi opdager, at andre har lignende tanker og følelser, så giver vi hinanden en hjælp man ikke kan få andre steder.

Trivselsgrupperne er de unges ”fortrolige rum”. Derfor kan alle føle sig sikre på at det man deler med hinanden i gruppen bliver i gruppen.

Alle, både deltagere og gruppeledere, har tavshedspligt og der er ingen journalføring.

 

Yderligere oplysninger og tilmelding hos:

selvhjælpskoordinator Stina Jørgensen
på tlf: 24 42 55 30
eller e-mail: stina@frivilligvest.dk