Hvad er Socialkompas?
Socialkompas er en gratis digital platform, hvor borgere kan finde sociale tilbud i deres nærområde. Her samles kommunale og foreningsdrevne aktiviteter, fællesskaber og støtte ét sted. Tilbuddene kan både foregå fysisk og online.
Socialkompas i Ringkøbing-Skjern kommune
Bliv synlig på Socialkompas
Ringkøbing-Skjern Kommune er på Socialkompas. Det giver lokale sociale foreninger mulighed for at nå ud til flere borgere og gøre deres tilbud synlige for dem, der kan have glæde af dem.
Her på siden finder I information og vejledninger til, hvordan I kan oprette og synliggøre jeres tilbud på Socialkompas.dk.
Typiske tilbud på Socialkompas:
- Fællesskaber og aktiviteter (fx caféer, klubber og fællesspisning
- Rådgivning og støtte – fx økonomisk rådgivning, bisidder eller mentor
- Samtale- og selvhjælpsgrupper
- Fritids- og netværksaktiviteter
- Tilbud om sundhed og trivsel
- Tilbud til særlige målgrupper – fx unge, ældre, pårørende eller mennesker i udsatte livssituationer
Tilbuddene kan handle om alt fra ensomhed, mental sundhed og handicap til livskriser og integration.
Kan jeres tilbud komme på Socialkompas?
Har jeres forening et socialt tilbud, som kan gøre en forskel for andre? Så kan det blive en del af Socialkompas.
Læs mere i Socialkompas’ retningslinjer.
FrivilligVest er lokal administrator
FrivilligVest er lokal administrator på Socialkompas og arbejder på at få kommunens foreninger og sociale tilbud med på platformen.
Som forening får I mulighed for at beskrive jeres tilbud og fortælle, hvordan frivillige bidrager til jeres arbejde, og hvordan man kan blive frivillig hos jer.
FrivilligVest godkender jeres tilbud
Som lokal administrator har FrivilligVest ansvaret for at godkende tilbud, der foregår i Ringkøbing-Skjern Kommune. Når I opretter et tilbud på Socialkompas.dk, bliver det derfor først synligt på platformen, når FrivilligVest har godkendt det.
Kom med på Socialkompas.
Log ind på Socialkompas.dk, og opret jeres tilbud i dag.
Har I brug for hjælp? FrivilligVest står klar til at hjælpe jer godt i gang.
Hjælp til at opret tilbud på Socialkompas
Opret jeres forening på Socialkompas.dk
Foreninger og frivillige organisationer kan gratis oprette sig på Socialkompas og synliggøre deres sociale tilbud.
Det vigtigste er, at tilbuddet har et socialt formål. Det kan fx være fællesskaber, støtte eller rådgivning.
For at oprette tilbud skal I først have en bruger på Socialkompas.
Følg vejledningen, og opret en bruger her
Klar til at komme i gang?
Nu er det muligt at oprette tilbud på Socialkompas. Vi glæder os til at se jeres tilbud på platformen!
Opret selv jeres tilbud på Socialkompas.
Når I har oprettet en bruger, kan I selv oprette tilbud på Socialkompas. Der er ingen begrænsning på, hvor mange tilbud I må oprette.
Har jeres forening fx både faste caféaftener og foredrag, kan I oprette et tilbud for hver aktivitet.
Tilbagevendende eller tidsbegrænsede tilbud
I kan oprette forskellige typer tilbud:
-
Tilbagevendende tilbud: Fx en caféaften den sidste onsdag i hver måned. Tilbuddet har ikke en udløbsdato.
-
Tidsbegrænsede tilbud: Fx et foredrag, der kun er aktuelt i en bestemt periode. Her angiver I en udløbsdato, så tilbuddet ikke længere er aktivt efter den valgte dato.
Tilbud uden fast adresse
Et tilbud behøver ikke at have en fast adresse for at komme på Socialkompas.
I kan fx oprette landsdækkende tilbud, der foregår online, og som borgere i hele Danmark kan benytte sig af.
Hvis jeres tilbud ikke har en fast adresse, men er knyttet til en bestemt kommune, fx Ringkøbing-Skjern Kommune, er det vigtigt, at I placerer tilbuddet korrekt på platformen. På den måde kan borgerne i lokalområdet finde det.
Hjælp til at skrive gode tilbudsbeskrivelser
Formålet med Socialkompas er at give borgerne et samlet overblik over sociale tilbud og hjælpe dem med at finde det tilbud, der passer til netop deres livssituation.
Som forening har I derfor mulighed for at gøre jeres tilbud synlige for de borgere, der har brug for dem. En god og tydelig beskrivelse gør det lettere for borgerne at forstå, hvad I tilbyder, og om tilbuddet er relevant for dem.
Vi anbefaler derfor, at I læser vejledningen til det gode opslag, inden I opretter jeres tilbud.
Husk at opdatere jeres tilbud
For at sikre, at borgerne altid finder aktuelle oplysninger på Socialkompas, er det vigtigt, at I løbende holder jeres tilbud opdaterede.
-
90-dages reglen: Hvis der går mere end 90 dage siden jeres seneste opdatering, flyttes tilbuddet til kategorien Skal opdateres på jeres profil.
-
Påmindelse og frist: Når tilbuddet når 90 dage uden en opdatering, får I en påmindelse. Herefter har I 30 dage til at opdatere tilbuddet.
-
Automatisk deaktivering: Hvis I ikke opdaterer tilbuddet inden for de 30 dage, bliver det automatisk deaktiveret og flyttet til kategorien Udløbne. I kan altid genaktivere det via jeres brugerprofil.
-
Opdater ved ændringer: Husk at rette oplysningerne med det samme, hvis der sker væsentlige ændringer i fx tidspunkter, sted, målgruppe eller kontaktoplysninger.
FrivilligVest er klar til at hjælpe
Har jeres forening brug for hjælp til at komme i gang med Socialkompas?
Hos FrivilligVest står vi klar til at vejlede jer og besvare jeres spørgsmål.
Kontakt lokal administrator for Ringkøbing-Skjern kommunes socialkompas:
Cecilie Winther Graversen
Tlf.: 2442 5118
Mail: cecilie@frivilligvest.dk
