Mød en frivillig

De skaber hygge, liv og fællesskab på plejehjemmet

De frivillige i Åstedparkens Vennekreds bruger en stor del af deres fritid på at skabe oplevelser, fællesskab og gode stunder for beboerne på plejehjemmet i Borris.

Borris: De fem frivillige i bestyrelsen for Åstedparkens Vennekreds er i gang med at dække borde til den årlige høstfest på plejehjemmet i Borris. 

91 er tilmeldt, og havde lokalerne været større, ville endnu flere gerne have deltaget.

Netop fællesskabet er noget af det, Åstedparkens Vennekreds lægger stor vægt på: Plejehjemmet skal være en naturlig del af lokalsamfundet og et sted, hvor der er liv.

Alle i bestyrelsen er lokale. Ella Høj har dog en særlig tilknytning til stedet. Hun arbejdede på plejehjemmet i 40 år, inden hun som pensionist blev en del af vennekredsen. 

Et par af de øvrige i bestyrelsen er kommet med, fordi de har haft et familiemedlem boende på plejehjemmet, og kom til at holde af stedet.

For nogle år siden gennemgik bestyrelsen et generationsskifte, og gennemsnitsalderen blandt de frivillige er nu midt i tresserne, så der er masser af kræfter i vennekredsen. 

Ægtefællerne hjælper også gerne til, og når vennekredsen rækker ud efter en ekstra hånd i Borris, er der altid mange, der byder ind.

 

Fællesskab i stort og småt

I løbet af året arrangerer vennekredsen blandt andet en grillfest, en høstfest og en julefrokost. Men det er langt fra kun de store arrangementer, der fylder.

Der bliver blandt andet spillet Rummikub, cyklet ture på parcykel, spillet banko og arrangeret små fællesspisninger med sang. 

– Når først beboerne kommer i gang med sangønskerne og et glas Baileys til kaffen, kan det faktisk være svært at få afsluttet igen, fortæller Vera Enevoldsen med et smil.

De frivillige bidrager også med nogle af de helt jordnære ting. De skræller kartofler, så beboerne hver dag kan få friskkogte kartofler til den lækre middagsmad fra Åkanden. Især årets første nye kartofler bliver modtaget med stor appetit.

Marmeladen kommer heller ikke fra en blå spand i Brugsen, her laver de frivillige jordbærmarmelade fra bunden, og nogle af beboerne er med, både når bærrene pilles, koges og hældes på glas.

Det er måske små hverdagsting, men de betyder meget for beboerne.

 

Oplevelser både ude og hjemme

Vennekredsen arrangerer også udflugter i busser. Ture til blandt andet Jyllands Park Zoo i Haunstrup, eller en tur på Kineseren i Borris er populære, ligesom der er mange, der glæder sig til turen til Hvide Sande med friske rødspættefileter på menuen.

Typisk tager 15-16 af plejehjemmets 20 beboere med. Det giver de frivillige nok at se til, men til gengæld får beboerne nogle gode oplevelser, som ellers ikke ville være mulige.

Dagplejebørn, børnehave og skole kommer jævnligt på besøg, blandt til fastelavn, når der pyntes op til jul, eller når de mindste kommer og danser om juletræet.

Og julen bliver taget alvorligt. Vennekredsen gør meget ud af at skabe en hyggelig og hjemlig stemning, og udenfor plejehjemmet står der ikke færre end 12 juletræer med lys, når december rammer Borris.

 

100 år og stadig glad for livet

Midt i interviewet kigger 100-årige Ditte Skov forbi. Hun er født i Borris og fortæller gerne om sit lange liv, der på mange måder har været meget anderledes end det liv, vi kender i dag.

Hun har blandt andet arbejdet som stuepige i København, hvor der var faste regler for, hvordan man talte til herskabet, og i bedste Matador-stil skulle hun f.eks. sige: ”Ønsker fru departementschef en kop kaffe?”

Ditte har også arbejdet i Stauning, hvor hun ud over mange andre opgaver ude og inde også hjalp til med at bære strå op til tækkemanden. Som voksen blev hun aktiv vognmandskone i Astrup.

Minderne bliver fortalt med smil og godt humør. Og pludselig bryder Ditte ud i sang.

Hun er et godt eksempel på det liv og den glæde, som vennekredsen gerne vil være med til at understøtte. Et plejehjem skal ikke kun være et sted, hvor man bliver passet på. Det skal også være et hjem, hvor man kan grine, synge, opleve og være en del af et fællesskab.

De frivillige får også noget igen

Når de frivillige fortæller om deres engagement, er de enige om, hvad der driver dem: De vil gerne gøre en forskel for beboerne. Men de får også selv noget igen. For der opstår relationer, når man bruger tid sammen. Man får gode oplevelser med glade og taknemmelige beboere med hjem.

– Lige nu arbejder vi også på at indsamle penge til en sansehave ved plejehjemmet, og vi håber, at både større fonde og lokale sponsorer vil hjælpe drømmen på vej, fortæller Erling Bonde.

For målet er enkelt: At være med til at sikre, at Åstedparken i Borris fortsat er et sted, hvor det er rart at være – og hvor beboere, pårørende, frivillige og byens borgere kan mødes.

 

26-årige Morten brænder for fællesskabet i Grønbjerg

Morten Hesselund Lauritsen elsker at være frivillig, fordi det gør Grønbjerg til at et attraktivt sted at bo. Foto: Tove Kristensen, FrivilligVest

Grønbjerg: Hvis man spørger 26-årige Morten Hessellund Lauritsen fra Grønbjerg, hvorfor han bruger så meget af sin fritid på frivilligt arbejde, kommer svaret hurtigt: 

– Fællesskab og det at gøre noget sammen med andre. Jeg er måske det, man kunne kalde en bytosse. Jeg regner i hvert fald med at blive boende i byen resten af livet.

Tosse er han bestemt ikke, men der er ingen tvivl om, at han elsker Grønbjerg. Faktisk har han kun været væk fra byen, da han var på efterskole, og da han i en kort periode boede i nabobyen Spjald.

Det er der formentlig mange i Grønbjerg, der er rigtig glade for. For efterhånden er der ikke meget i byens foreningsliv, som Morten ikke er involveret i.

Han begyndte som hjælpetræner i gymnastik allerede som 13-årig. I dag er han blandt andet formand for gymnastikudvalget, sekretær i Grønbjerg 2000, som er paraplyforening for foreningerne i byen, medlem af sommerfestudvalget og træner for et herrehold i gymnastik. Når han ikke træner andre, spiller han selv badminton.

For Morten er frivilligheden nærmest en del af det at være fra Grønbjerg. Hans forældre var også aktive i foreningslivet, så der har aldrig rigtig været nogen diskussion om, hvorvidt han skulle engagere sig.

 

Her bliver man en del af fællesskabet

Morten er uddannet pædagog og arbejder i dag i et specialtilbud i Ringkøbing. Men når arbejdsdagen er slut, er der ikke langt til næste fællesskab i foreningsregi.

Han fremhæver især sammenholdet som en af grundene til, at han gerne vil blive boende i Grønbjerg.

– Vi er mange i byen, der er vokset op sammen, helt siden vi gik i de små klasser og er blevet boende. Og der er også en del, der er flyttet tilbage, når de har afsluttet deres uddannelse i en af de større byer.

Fællesskabet og tilknytningen til byen mærkes også, når der holdes julefest. Mange unge, der i dag bor andre steder, vender hjem til Grønbjerg for at holde jul med familien – og julefesten i byen er næsten et must.

Selv om mange af dem, der bor i Grønbjerg, er født og opvokset i sognet, er der også plads til nye.

– Vi er gode til at tage imod tilflyttere, hvis de har lyst til at deltage i fællesskabet. Der er plads til alle uanset nationalitet og hvem man er.

Morten mener, at det netop er engagementet, der kan være med til at fastholde tilflyttere i byen.

– Hvis man engagerer sig i foreningslivet, så bliver man ofte boende i mange år. Hvis man flytter til Grønbjerg og ikke rigtig deltager i noget, kan det være sværere at finde sin plads. Der er jo ikke en café eller et pulserende strøg, hvor man tilfældigt møder andre.

 

I Grønbjerg skal der også være plads til hygge

Det sociale fylder meget i byens foreningsliv. Det gælder både de store arrangementer og de små traditioner.

På badmintonholdet er der for eksempel både opstartsfest og nytårskur. Og den årlige sommerfest over fem dage er en begivenhed med en række aktiviteter for både børn og voksne.

– Vi er rigtig gode til at stable en fest på benene, både de officielle og uofficielle arrangementer.

Grønbjerg 2000 har en usædvanligt ung bestyrelse. Morten er med sine 26 år den yngste, og den ældste er endnu ikke fyldt 50 år.

– Vi har det sjovt sammen. Et møde i for eksempel Grønbjerg Aktiv, der måske kunne klares på en time, kan nemt tage hele aftenen, fordi vi hygger os sammen.

 

Hvis Morten ikke skal være vores træner …

Morten har gennem flere år trænet de mindste fodboldspillere og gymnaster. I år har han ikke tid til at træne børneholdet i gymnastik, og det falder bestemt ikke i god jord hos alle.

Et af børnene sagde nemlig til sin mor:

“Hvis Morten ikke er træner, så gider jeg ikke at være med.”

Den lille bemærkning siger måske mere om Mortens frivillige engagement end mange store ord.

For frivillighed handler ikke kun om at få en træning til at fungere, skrive referat til et bestyrelsesmøde eller få en sommerfest stablet på benene.

Det handler også om relationer. Om at børnene kender de voksne omkring sig. Om at nogen stiller op – igen og igen.

Og måske er det netop dét, der får en lille by som Grønbjerg til at blomstre.

Morten har i hvert fald tænkt sig at være en aktiv del af foreningslivet mange år fremover.

 

De holder hjulet i gang på Bundsbæk Mølle

Det er frivillige møllere, der sørger for, at den gamle vandmølle fortsat kan opleves af besøgende hen over sommeren

Bundsbæk:  Når vandet sætter møllehjulet i gang på Bundsbæk Mølle, bliver et stykke historie levende.

I dag er det frivillige møllere, der sørger for, at den gamle vandmølle fortsat kan opleves af besøgende hen over sommeren.

To af dem er Søren Nørgaard, tidligere folkeskolelærer, og Peter Damgaard, der har en baggrund i landbruget.

De tager et par gange om måneden en frivillig vagt på Bundsbæk Mølle, hvor de holder møllen i gang og fortæller gæsterne om dens historie.

 

Enkel og fascinerende teknik

Bundsbæk Mølle er en af de få bevarede vandmøller, hvor man stadig kan opleve, hvordan vandets kraft driver kværnstenene. Den enkle og synlige teknik fascinerer fortsat mange besøgende og giver et indblik i en tid, hvor møllen havde stor betydning for lokalområdet.

Mange familier vender tilbage år efter år, når ferien går til Vestjylland, og blandt gæsterne er også mange tyskere og hollændere, som interesserer sig for den gamle teknik.

– Det er dejligt at være med til at bevare den historie, vi har her i området, og vi møder en masse spændende mennesker. Mange bliver overraskede over, at møllen tidligere også producerede elektricitet til de omkringliggende ejendomme. Historien fortæller, at det var vigtigt at huske at invitere mølleren med, hvis der var fest i nabolaget, for så blev strømmen ikke slukket, inden han kom hjem, fortæller Søren Nørgaard.

 

En rakker-efterkommer kom på besøg

Ét besøg husker de særligt. En kvinde viste stor interesse for både møllen og historien om området. Det viste sig, at hun var direkte efterkommer af en af de store rakkerslægter fra Dejbjerg. I dag er mange efterkommere efter rakkerne stolte af deres slægtshistorie – noget, der tidligere ofte blev tiet ihjel.

– Børnene er ofte nysgerrige og spørger, om de må få lidt af det malede mel med hjem. Det må vi desværre ikke give dem af hensyn til fødevaresikkerheden, men til gengæld kan de male deres egen lille pose mel på en elektrisk kværn, fortæller Peter Damgaard.

 

Det handler om fællesskab

For Søren Nørgaard og Peter Damgaard handler det frivillige arbejde lige så meget om fællesskabet som om selve møllen. De frivillige mødes med ansatte fra Ringkøbing Fjord Museer et par gange om året, hvor de udveksler erfaringer, taler om nye idéer og hygger sig sammen.

En vagt slutter traditionen tro i møllestuen med kaffe og kommenskringler sammen med de øvrige frivillige fra smedjen, høslættet og kaffestuen, hvor snakken hurtigt bliver livlig. Det er netop kombinationen af levende historie, natur og fællesskab, der gør Bundsbæk Mølle til et særligt sted – både for gæsterne og for de frivillige.

– Når børnene står med store øjne og følger møllehjulet rundt, kan man se, at historien bliver levende. Det er sådanne øjeblikke, der gør, at man har lyst til at blive ved som frivillig mange år fremover, siger Søren Nørgaard.

Har du fået lyst til at høre nærmere om møllerhvervet, er du meget velkommen til at kigge indenfor. Nye frivillige oplæres efter mesterlæreprincippet, og på den måde bliver den store viden, som de erfarne møllere har opbygget, givet videre til kommende generationer.

 

Bent er god til at finde talent

”Talentspejderne i Danmark” er et frivilligt mentorprogram, der hjælper unge med at finde retning i livet.
Tarm: Gennem de seneste seks år har Bent Hansen i Tarm været mentor – også kaldet talentspejder – i foreningen ”Talentspejderne i Danmark”. 

I den periode har han fulgt otte unge med vidt forskellige baggrunde og udfordringer. Det har været otte forløb, hvor relationer, tillid og små skridt fremad har gjort en mærkbar forskel for de unge.

 

Faglig viden og frivilligt engagement

”Talentspejderne i Danmark” er et frivilligt mentorprogram, udviklet i samarbejde med eksperter inden for hjerneforskning, læringsstile, positiv psykologi, konflikthåndtering og kostvejledning. 

Mentoren mødes med en ung, der ofte mangler troen på sig selv eller føler sig usikker på fremtiden. Her fungerer mentoren som sparringspartner og motivator – én der lytter, stiller spørgsmål og hjælper den unge med at finde retning i uddannelse, job og livet generelt i et fast program fordelt på 24 møder.

– Jeg har ingen pædagogisk uddannelse, men er uddannet smed og er glad for min baggrund. Nogle unge er meget skoletrætte, når jeg møder dem, og det er derfor vigtigt for mig at fortælle de unge, at de ikke nødvendigvis alle skal være akademikere. Nogle trives bedre med at arbejde med hænderne – og de kan altid tage en videregående uddannelse senere, hvis de får lyst til det, siger Bent Hansen.

I Talentspejder-programmet handler det ifølge Bent Hansen ikke om at “redde” nogen, men om at lytte og hjælpe de unge med at få øje på deres egne styrker og muligheder.

– Der er heldigvis mange succeser, og det glæder mig, når jeg møder en ung mand, som har været igennem talentspejderforløbet for nogle år siden, og som nu er kommet godt i gang med sin lærlingeuddannelse her i byen – dengang havde han meget lidt tiltro til sig selv, fortæller han.

Han husker også en ung, der som en del af forløbet skulle skrive et taknemmelighedsbrev: 

– Først skrev han et fint brev til sin far, men bagefter spurgte han: ‘Må jeg ikke også skrive et til min mor? Det siger noget om, hvor vigtigt det er, at de unge lærer at se og sætte pris på det gode i livet – også hvis det hele måske føles lidt bøvlet.”

 

Udviklingen er ikke altid synlig

– Nogle gange kan man som mentor tænke, at der ikke sker fremskridt i de første mange måneder. Men ofte tager den unge pludselig et stort ryk, og mange ting falder på plads, siger Bent Hansen.

Han sammenligner det med den japanske bambusplante Moso-bambus: 

– I flere år ses ingen synlig vækst, selv om planten passes og vandes hver dag. Under jorden udvikler den et stærkt rodnet, og når tiden er rigtig, skyder den pludselig i vejret – op til 75 cm i døgnet.

Selv om Bent Hansen har rundet de 75 år, glæder han sig stadig over samværet med de unge. – Man lærer også meget om sig selv, og så længe foreningen synes, jeg kan bidrage med noget, bliver jeg ved,” siger han. 

Og med otte unge menneskers historier i rygsækken er der meget, der tyder på, at hans indsats fortsat vil sætte spor i mange år frem.

 

Vil du være frivillig talentspejder?

Hvis du er blevet nysgerrig på at høre mere om at blive talentspejder, er du meget velkommen til at kontakte Bent Hansen eller Tove Kristensen hos FrivilligVest. Mentorerne har vidt forskellig alder og baggrund, det vigtigste er, at man har livserfaring og har lyst til at være sammen med unge mennesker.

Frivillig radiovært ved et tilfælde

Der er ønskemusik og fællesskab i højttalerne hos Radio Ringkøbing.
 
Ringkøbing:  Jeg møder den frivillige radiovært Elna Andreassen en onsdag formiddag i Radiohuset i Ringkøbing.

Hun bladrer igennem en kasse med cd’er, men stopper op, for den ønskede cd er væk.

Hele morgenen har telefonen ringet. Lytterønsker er tikket ind via sms, Messenger og mail, og nu gælder det om at finde mere end 30 sange, inden programmet går i gang.

Mange numre ligger klar på computeren, men nogle findes kun på en af de mange cd’er og plader, der fylder hylderne fra gulv til loft i huset.

– Et program som Ønskeonsdag kræver lige så meget forberedelse som selve udsendelsen, siger Elna med et smil.

Siden 2009 har hun været en del af radioen. Det hele begyndte lidt ved et tilfælde, fortæller hun med et glimt i øjet, men udviklede sig hurtigt til en fast del af hverdagen.

Sammen med omkring 35 andre frivillige holder hun stationen kørende. Hver uge bruges timer i og uden for studiet på at planlægge udsendelser, finde musik og skabe indhold til lytterne.

 

Deler stort og småt

Elna nynner med, mens dagens første lytterønske spiller i studiet.

Hun søger videre på computeren og fortæller om sangen Rosamunde, som en fast lytter har ønsket utallige gange gennem årene.

– Jeg ved jo, hvor glad lytteren bliver, siger hun.

Det er tydeligt, at Elna kender sine lyttere godt. Før hvert nummer sender hun en personlig hilsen eller en hurtig kommentar ud i radioen.

– Lytterne dele ofte både småt og stort fra deres liv, siger hun smilende men også med alvor i stemmen.

Selvom mange af lytterne aldrig har mødt hende, har de gennem årene delt både hverdag, sorger og glæder med radioværten.

For flere af dem er lokalradioen mere end musik. Den er også et socialt fællesskab.

Netop fællesskabet er det, Elna selv ville savne mest, hvis hun en dag måtte stoppe på radioen.

 

Ja til job som radiovært

Ved siden af studiet sidder studievært Poul Erik Nymark.

Han venter på sin gæst, centerleder Brian Johansen Vang fra Spjald Fritidscenter, som skal medvirke i et interview om sport og frivillighed.

Poul Erik begyndte selv på radioen, fordi Elna manglede hjælp til en udsendelse. Han sagde ja med det samme.

I dag har han sit eget program ”Sportsportræt” hvor frivillige foreninger fra Ringkøbing-Skjern Kommune gæster programmet.

– Vidste du, at der findes 1.200 frivillige foreninger i kommunen? siger han stolt.

Programmet sætter fokus på disse lokale fællesskaber, og især én udsendelse husker han tydeligt. Et program om Fjelstervang Idrætsforening kom til at skabe stor opmærksomhed i byen, fordi udsendelsen indeholdt byens egen sang.

Så længe musikken spiller, fortsætter også de mange frivillig timer bag mikrofonerne i Radio Ringkøbing – drevet af mennesker, der brænder for at skabe glæde hos lytterne.

Frivillighed med varme og fællesskab hos KFUM Spejderne i Sdr. Vium

60 år med et levende fællesskab omkring bålet

 
KFUM-spejderne i Sdr. Vium kan fejre 60 års jubilæum i år. Ved det seneste spejdermøde var der gang i bålet, her bliver der lavet suppe. Foto: Tove Kristensen, FrivilligVest

Sdr. Vium: Der er noget særligt i luften i Sdr. Vium, når bålet knitrer, snobrødet drejes over gløderne, og latteren breder sig blandt børn og unge. Her er frivillighed ikke bare en opgave – det er hjertet i et levende fællesskab, hvor både spejdere og ledere glæder sig til at mødes.

Spejdergruppen tæller i dag 55 spejdere og 12 ledere og er dermed en af de største i kommunen – og medlemstallet er stigende. Bag det stærke fællesskab står både unge kræfter og erfarne frivillige.

 
Fleksibilitet giver plads til alle

Jeg møder fire af de frivillige i køkkenet i spejderhytten: Anina Rotbøl, Nora Streubühr, Aage Ottosen og Vagn Christiansen.

– Vi kan godt lide at komme her og være sammen med både børn og ungledere. Nogle gange hygger vi os bare i køkkenet, og andre gange træder vi til, når der er behov for det.

 

Netop fleksibiliteten er en vigtig del af succesen. Den gør det muligt for ledere at engagere sig, selvom de måske ikke kan være med hver eneste uge – og det giver både overskud og lyst til at bidrage.

En stor del af det frivillige arbejde foregår bag kulisserne. Her bruger de frivillige tid på at skaffe midler gennem aktiviteter som hjælp ved Bork Festival, Økodag, Open by Night og salg af lodsedler.

De ekstra midler er med til at sikre, at økonomien ikke er en hindring for at være spejder, og gruppen har mulighed for at tilbyde alle unge en gratis lederuddannelse.

– Vi håber ikke kun, at de bliver gode spejderledere, men også gode ledere i deres eget liv med mod, ansvarsfølelse, udsyn og blik for fællesskabet.

 
Plads til forskellighed og personlig udvikling

Fællesskabet er kernen i spejderlivet. Børnene kommer fra forskellige skoler, nogle langvejs fra, og her behøver man ikke leve op til den rolle, man måske har i skolegården.

– Alle kan ikke det samme, men alle kan noget. Det vigtigste er, at de går glade hjem og har lyst til at komme igen.

For mange bliver spejdergruppen et fristed. Lederne oplever ofte, hvordan børn, der i starten er stille og usikre, vokser med opgaverne – og nogle ender endda selv som ledere. De små sejre betyder meget. Den første overnatning kan virke stor og uoverskuelig, men bagefter vokser både stoltheden og modet til nye oplevelser.

Spejderlivet byder også på større eventyr. Til sommer går turen til landslejren ved Hedeland, og inden da ser mange frem til Bøffelhornsløbet – en dag fyldt med grin, fællesskab og hyggelige konkurrencer.

 
Spejderlivet går i arv

I år markerer spejdergruppen samtidig et særligt jubilæum: 60 år med spejderliv i Sdr. Vium.

For nogle familier går spejderlivet i arv. 

Bo Trelborg var en af grundlæggerne for 60 år siden, hans søn Jacob Trelborg har været spejder og er fortsat aktiv spejderleder i gruppen, og nu er det Jacobs søn, Jonatan Trelborg, der sidder ved bålet sammen med de andre spejdere.

Jonatan Trelborg er 3. generation hos Spejderne i Sdr. Vium. Hans farfar, Bo Trelborg, var en af grundlæggerne for 60 år siden, hans far, Jacob Trelborg, har været spejder og er fortsat aktiv leder i gruppen.

 

En del af noget større

På en helt almindelig spejderaften mærkes det tydeligt, hvad det hele handler om. Ét sted simrer velduftende suppe over bålet, et andet sted laves knob, og et tredje sted bages snobrød. Uanset aktiviteten er målet det samme: at skabe trygge rammer for gode oplevelser og stærke relationer.

I Sdr. Vium KFUM Spejderne er man ikke bare frivillig en enkelt aften om ugen. Man er en del af et fællesskab, der rækker langt ud over det.

Små øjeblikke med en frivillig voksen skaber stor forskel for børnene

Frivillige skoletanter skaber ro, nærvær og smil på Tarm Skole
 
Anny Justesen er frivillig skoletante på Tarm Skole. Både skolen og eleverne er glade for hjælpen fra skoletanterne.

Tarm: På Tarm Skole findes en gruppe frivillige, som børnene virkelig sætter pris på. De kaldes skoletanter og -onkler, og deres opgave er enkel: at være en ekstra voksen med tid til børnene.

Et roligt øjeblik, et par lyttende ører eller et spil Uno kan gøre hele forskellen i en travl skoledag. For mange børn er det netop disse små øjeblikke, der giver ro og overskud til at fortsætte dagen.

Selvom indsatsen kan virke stille i hverdagen, gør den en tydelig forskel for både elever og lærere.

 

En tryg voksen i hverdagen

Skoletanterne er til stede om formiddagen i indskolingen – fra børnehaveklasse til 3. klasse. Opgaverne er mange og varierede.

– Jeg sidder for eksempel ved et barn, der har svært ved at koncentrere sig, fortæller Anny Justesen, en af skoletanterne på skolen.

– Nogle gange er jeg også læsemakker, da det kan være nemmere for et barn at læse højt for en skoletante end foran hele klassen, siger hun.

Indimellem opstår der også små, sjove øjeblikke:

– Et barn spurgte mig en dag: “Når du siger ‘æh og’ – er det så et bandeord?” fortæller Anny med et smil.

 

Små handlinger med stor betydning

Skoletanterne bidrager med noget, der kan være svært at finde tid til i en travl skolehverdag: nærvær.

Når et barn har brug for ekstra opmærksomhed eller støtte, er der altid en voksen, der har tid til at lytte og hjælpe.

Det er ofte de små ting – et venligt ord, et smil eller en rolig hånd på skulderen – der gør den største forskel.

Det er så livsbekræftende at kunne gøre en forskel og se børnene lyse op, siger skoletanterne på Tarm Skole. 

For de frivillige selv er oplevelsen også givende:

– Det er så livsbekræftende at kunne gøre en forskel og se børnene lyse op. Samtidig lærer vi også noget nyt selv – som da børnene lærte om planeterne og deres afstand til jorden. Det var bestemt ikke noget, vi hørte om, da jeg gik i skole, fortæller en af skoletanterne.

 

Alle kan være med

Der er ingen særlige krav til at blive skoletante eller -onkel. Det vigtigste er, at man har lyst til at være sammen med børn.

Der er også et socialt fællesskab blandt de frivillige. I frokostpausen drikker de kaffe sammen, og hele gruppen mødes flere gange om året – blandt andet til møder, sommerfest og julefrokost.

 

Der er plads til flere

Gruppen vil meget gerne være flere, både kvinder og mænd. Det ville også være dejligt, hvis der var en, der havde lyst til at tage et barn med i sløjdlokalet, da flere børn er meget glade for praktiske aktiviteter i en hverdag, hvor bøgerne fylder meget.

 

Har du tid og lyst til at gøre en forskel for børn – bare én formiddag om ugen eller om måneden – så kom og bliv en del af fællesskabet på Tarm Skole. Kontakt FrivilligVest , Tarm Skole eller en af skoletanterne og oplev en formiddag som skoletante eller skoleonkel.

 

Ung ildsjæl skaber bevægelsesglæde i idrætsforening

19-årige Silje Linding Christensen er træner for de tre- til seks-årige gymnaster i Stadil-Vedersø.
 

Stadil-Vedersø: Hver tirsdag eftermiddag summer gymnastiksalen på Stadil-Vedersø Friskole af latter, små hurtige fødder og forventningsfulde blikke.

Midt i det hele står 19-årige Silje Linding Christensen – med et smil, en opmuntrende bemærkning og et vågent øje for hver enkelt af de 13 børn på holdet for de tre-seks-årige.

 

Fællesskab og udvikling

Silje har været hjælpetræner og senere træner, siden hun gik i 6. klasse, og i dag er hun stadig lige så engageret. For hende er gymnastik ikke bare spring og kolbøtter; det er fællesskab, udvikling og glæden ved at gøre en forskel.

Programmet byder på traditionel gymnastik, lege, motorikøvelser og aktiviteter med redskaber og bolde.

 
Det handler om at holde børnenes nysgerrighed levende og skabe et rum, hvor alle kan være med, siger Silje Linding Christensen, 19-årig leder i Stadil-Vedersø Idrætsforening.

– Vi prøver at lave noget forskelligt hver gang, fortæller Silje.

Det handler om at holde børnenes nysgerrighed levende og skabe et rum, hvor alle kan være med.

 

Naturligt talent

Silje har en særlig evne til at læse børnene. 

Med en lederuddannelse fra efterskolen og et naturligt pædagogisk talent ved hun, at børn ikke skal behandles ens. Nogle har brug for en kærlig opmuntring, andre for tydelige rammer – og her spiller de fire hjælpetrænere også en vigtig rolle. 

Sammen skaber de et engageret og trygt miljø, hvor alle føler sig set og får lyst til at være med.

 
Silje har fire hjælpetrænere til sit hold, hvilket er en fordel når der skal sættes rammer for nogle af børnene.

– Jeg kan virkelig godt lide at være sammen med de små. De ser op til én, de er umiddelbare, glade og har smil i øjnene, siger hun. 

Særligt i denne tid er forventningens glæde stor. Gymnastikopvisningen nærmer sig, og i år er temaet superhelte. Børnene går op i det med liv og sjæl, og for mange er opvisningen årets højdepunkt.

 

Født til frivillighed

Frivillighed ligger naturligt for Silje. Det er en tradition i familien at give en hånd med, og for hende er det vigtigt at give noget tilbage til foreningen, som hun selv har haft så meget glæde af.

Udover rollen som træner sidder hun også i bestyrelsen som sekretær og SoMe-ansvarlig. Hun holder især af planlægningsarbejdet op til gymnastikopvisningerne – at få detaljerne til at gå op og skabe en dag, som børnene og publikum husker.

Selv dyrker hun gymnastik på et egnshold i Holstebro, og sporten fylder meget i hendes liv. Alligevel beskriver hun trænerjobbet som et kærkomment pusterum i en travl hverdag på gymnasiet, hvor mange timer tilbringes bag computeren.

Siljes engagement er meget værdsat i foreningen, og hun var blandt de indstillede til Årets Unglederpris 2025. Med sit hjerte, overskud og sin indsats er hun med til at holde Stadil Vedersø Idrætsforening i live – og måske ser vi om otte-ti år nogle af de små gymnaster træde ind som trænere, inspireret af den rollemodel, de møder hver tirsdag.

 

En meget aktiv frivillig: Vagn siger aldrig nej

Vagn Sloth Madsen har en hjælpende hånd med i mange aktiviteter i Skjern og omegn. Hans motto er: Hvorfor sige nej, hvis det kan glæde eller hjælpe andre?

Hvis man mangler en hjælpende hånd i Skjern, er der stor sandsynlighed for, at Vagn Sloth Madsen allerede er i gang. Han kalder sig selv PhD – Pensionist hele Dagen – men virkeligheden fortæller en helt anden historie. Vagn er en af de lokale ildsjæle, der fylder hverdagen med frivilligt arbejde og fællesskab.

Siden 18-års alderen har han været frivillig i en lang række foreninger. I dag er han blandt andet formand for Motorcykelklubben i Skjern , som i år kan fejre 20-års jubilæum. Vagn glæder sig både til jubilæet og ikke mindst til foråret, hvor motorcyklen igen kan komme ud på vejen.

Han er også formand for Vinterbadeklubben Kong Hans , hvor han ofte er den første, der møder op og fyrer op i saunaen.

Derudover er han frivillig i renoveringen af fjordkutteren Grethe fra Stauning – et rigtigt stort projekt, som forventes afsluttet inden sommer.

En mand, man ringer til

Når der skal graves, flyttes sten eller løses praktiske opgaver i byen, bliver Vagn ofte ringet op. I Skjern Udviklingsforum er han kendt som én, der altid rykker ud, når der er brug for hjælp.

Han er også en af de praktiske ildsjæle i Vinterlys Festivalen i Skjern , hvor han er med til at klargøre skoven og opstille lyskunstværkerne. Og når juni måned nærmer sig, står der Skjern Festuge i kalenderen. Her har Vagn i mange år været med til at skabe rammerne for hele byens fest. 

Hans store engagement blev i 2025 belønnet med titlen ”Årets flisepudser” .

Et liv med frivillighed

Ser man tilbage, har frivillighed altid været en fast del af Vagns liv. I Hjemmeværnet modtager han næste år sit 50-års tegn for 50 års tro tjeneste. Han har blandt andet været kompagnichef i 9 år, hvor han lagde over 800 frivillige timer om året. I dag er han rekrutteringsofficer, og nu er der også tid til andet end Hjemmeværnet.

I hele 38 år var han formand for Hjemmeværnets Idrætsforening , inden han for nylig trådte ud af bestyrelsen for at give plads til yngre kræfter. Her var han med til at arrangere alt fra kampsvømning og Cykelløbet Fjorden Rundt til triathlon, Ådalsløbet og meget andet.

Han har også været formand for Dykkerklubben i en årrække og været Natteravn , dengang børnene var unge.

Som en ekstra krølle på frivilligheden har han de seneste tre år – sammen med sin kone Vivi – været julemand og julekone i Skjern, hvor de i weekenderne op til jul er med til at sprede julestemning, og børnene elsker det.

Hvorfor sige nej?

Vagn lever efter to gode mottoer:

“Hvorfor sige nej, hvis det kan glæde eller hjælpe andre?” og
“Aktivitet skaber aktivitet.”

Det er ikke tomme floskler – han lever op til værdierne hver eneste dag.

En oplevelse der satte spor

For nogle år siden var Vagn igennem Hjemmeværnet med til at arrangere en overlevelsestur i naturen for en gruppe udfordrede unge.

– Det var en rigtig god tur. Cirka fem år senere blev jeg prikket på skulderen af en ung mand: “Du kan nok ikke huske mig, men takket være dig og overlevelsesturen, fik jeg ændret mit liv og min tilgang til verden”. Der fik jeg godt nok en stor klump i halsen, siger Vagn.

Det er et tydeligt eksempel på, hvad frivillighed kan udrette. Vagn gør en forskel hver eneste dag, både i stort og småt, og viser, at det at give af sin tid og sit engagement kan have varige, livsændrende konsekvenser.

I Skjern og omegn er der ingen tvivl: Vagn er én, man altid kan regne med.

Søstrene Zenia og Celine Stouby Pedersen har været frivillige i Klittens Skytteforening de seneste fire år

Når Celine Stouby Pedersen, 18 år, og Zenia Stouby Pedersen, 15 år, træder ind i Klittens Skytteforening i Hvide Sande Hallen, er det tydeligt, hvor meget de brænder for skydning og for at hjælpe andre. 

Søstrene har været aktive i klubben siden de var 6 og 9 år, og i dag dyrker de både riffelskydning og lufthaglskydning i henholdsvis voksen- og juniorklassen – med pokaler og deltagelse i mesterskaber som synlige beviser på deres dygtighed.

Men det er ikke kun medaljer og pokaler, der motiverer dem. De seneste fire år har de begge været hjælpetrænere og står for undervisning af hold med børn i alderen 6 til 15 år.

– Tiden flyver afsted, når man er træner, siger Zenia med et smil.

Et godt forbillede

En stor del af deres motivation kommer fra deres egen træner og klubbens formand, Benny Steffensen.

– Benny var vores træner, da vi startede, og han var fantastisk god til at hjælpe os i gang, fortæller Celine.

– Han er faktisk et forbillede for mig som træner, tilføjer hun.
– Jeg elsker at hjælpe nybegynderne og give dem den samme gode oplevelse, som jeg selv har haft i foreningen. Det føles bare rigtig godt, siger Zenia.

. Vi starter altid en holdtræning med opvarmning. Hvis man ikke varmer op, får man ikke så godt et sigte, forklarer Celine. 

– Derudover er der altid fokus på sikkerhed og forståelse for våbnet – man går ikke bare ind på banen og skyder, uden at vide hvad man gør.

Nogle gange bliver undervisningen til ren leg:

– Vi lavede engang en lille ’straf’ med en vandpistol til de børn, der ofte glemte at efter-sigte – altså holde riflen i ro efter skuddet. Det skulle være en straf, men børnene syntes, det var supersjovt. De bad endda selv om at få et sprøjt, griner Zenia.

Udover trænerrollen hjælper pigerne med oprydning, gode råd til nybegynderne og alt det, der holder foreningen kørende. 

– Vi er altid mange frivillige hernede, nok fordi vi har det så godt med hinanden – også på tværs af alder, siger Celine.

Frivilligheden stopper ikke, selv hvis pigerne engang flytter fra Hvide Sande. Begge er enige om, at de gerne vil fortsætte som frivillige i en skytteforening, hvis tiden tillader det.

Om Klittens Skytteforening

Klittens Skytteforening har eksisteret i mange år og har oplevet en stor medlemstilvækst – fra 40 medlemmer for nogle få siden til nu 130. En del medlemmer kommer i øvrigt langvejs fra.

Foreningen tilbyder riffel-, pistol, luftgevær og bueskydning og lægger stor vægt på socialt fællesskab og hygge. Arrangementer som halloween-, fastelavns- og juleskydning samler ofte omkring 100 deltagere i alle aldre.

Man tilbyder også skydning til private eller firmaarrangementer under kyndig vejledning.

Lige nu arbejder foreningen på at skaffe fondsmidler, så banerne kan gøres tilgængelige for kørestolsbrugere.

Hvis man har fået lyst til selv at prøve skydning – uanset alder – kan man bare møde op og prøve et par gange gratis, inden man beslutter, om man vil fortsætte.

 

 

 

Når man møder Nataliya Maabjerg fra Dejbjerg, bliver man hurtigt smittet af hendes varme smil. Mange i lokalområdet kender hende for hendes store engagement i frivillige foreninger – og for den energi, hun bringer med i alt, hvad hun gør.

Nataliya har boet i Danmark siden 2009 sammen med sin danske mand.

– Jeg kommer fra det vestlige Ukraine, tæt på grænsen til Moldova og Rumænien, fortæller hun.

– I Ukraine underviste jeg i engelsk, men her i Danmark har jeg fundet en ny vej i arbejdslivet – nemlig på Kompleks aflastning i Tarm. Jeg holder af at yde omsorg til mennesker.

 

Når frivillighed bliver en livsstil

Ud over sit job har Nataliya kastet sig helhjertet ind i det frivillige arbejde. Hun var med til at starte kulturforeningen Lastivka Vest, hvor hun i dag er formand. Her leder hun blandt andet en søndagsskole for ukrainske børn, hvor de lærer ukrainsk sprog og kultur.

– Jeg vil gerne, at vores søn også får noget af den ukrainske kultur og sprog med sig, fortæller hun.

Da krigen i Ukraine brød ud, blev foreningens indsats intens. 

– Vi arbejdede næsten i døgndrift – det var hårdt, men rørende at se de taknemmelige smil, vi fik. Foreningen modtog prisen for Den frivillige sociale indsats 2022 i Ringkøbing-Skjern Kommune – en anerkendelse, vi satte stor pris på.

Nataliya nøjes ikke med én forening. Hun sidder i bestyrelsen for landsforeningen Lastivka, Frivilligrådet, Bydelsmødrene, FrivilligVest – og er desuden aktiv i Bundsbæk Mølles Venner.

– Jeg brænder for at gøre noget godt for andre og give noget tilbage til det samfund, der tog så godt imod mig, siger hun.

– Da min mand for nogle år siden blev alvorligt syg, trådte mange fra lokalområdet til med hjælp og støtte – også mennesker, jeg aldrig før havde talt med. Det gjorde et stort indtryk, og jeg vil gerne give noget af den varme og støtte videre.

 

Frivillighed holder mig ung

Hvorfor så meget frivilligt arbejde?

Nataliya smiler.

– Det holder mig i live – og ung! Når man gør noget for andre, er det som at lægge et frø i jorden, så spirer noget smukt op.

Hun fortæller, at hun lærer meget gennem sit frivillige arbejde og har fået et stort netværk.

– Jeg håber også, jeg kan være et forbillede for vores søn – så han kan se, hvor betydningsfuldt og givende det er at engagere sig.

I Ukraine er frivillige foreninger ikke så kendte, men mange hjælper alligevel hinanden.

– Man hjælper ældre familiemedlemmer og venner, men man kalder det bare ikke frivilligt arbejde, siger hun.

Hvis Nataliya en dag skulle starte en ny forening i sit hjemland, er hun ikke i tvivl.

– Helt sikkert noget i retning af Bundsbæk Mølles Venner, siger hun med et smil.

– Jeg brænder for at bevare historien og kulturarven – også ude i de små samfund. Det er dér, rødderne findes.

Nataliyas engagement er et fint eksempel på, hvordan frivillighed skaber bånd på tværs af lande og kulturer. Og hun får fællesskabet til at blomstre.

Mary Elisabeth Holm er frivillig i mange foreninger. Det er den hurtigste vej ind i lokalsamfundet, konstaterer hun.

 

Da Mary Elisabeth Holm flyttede til Ringkøbing i 2022 for at tiltræde et nyt job, vidste hun præcis, hvordan hun hurtigst muligt kunne blive en del af byens liv: hun kastede sig ind i det frivillige arbejde, som hun altid har gjort. 

Og det har vist sig at være den helt rigtige beslutning.

– Det er i foreninger og i de frivillige fællesskaber, man møder mennesker, og det er dér, netværket opstår. Det betyder utrolig meget for mig, siger hun.

 
Ind med modermælken

– Mine forældre var meget aktive i foreningslivet, så frivilligt arbejde er nærmest kommet ind med modermælken, fortæller Mary Elisabeth Holm med et smil. 

– Mit allerførste frivillige job var som spejderleder, og det gav mig redskaber og erfaringer, som jeg stadig har glæde af den dag i dag.

Mary Elisabeth Holm har i den grad involveret sig i de lokale fællesskaber i Vestjylland. Hun har været med i nærmest alt.

Fra statist i filmen Meter i sekundet til medhjælper i Fjordrevyen, vandsportsfestivalen Waterz og Rock i Ringkøbing. Hun fungerer også som velkomstambassadør for nye tilflyttere. 

I dag sidder hun som sekretær i Scleroseforeningens bestyrelse og er aktiv på Spillestedet Generator.

 
Baren er hurtigt væk

– På Generator har jeg prøvet næsten alle funktioner, undtagen baren – det er en populær tjans, så den går hurtigt, griner Mary Elisabeth Holm. 

Hun er også frivillig i eventgruppen WestCrew , hvor hun senest deltog ved Vinterlys-festivalen i Skjern. 

– Stemningen og sammenholdet er helt fantastisk, og jeg vil altid prioritere at være med her, som jeg har været ved de første tre Vinterlysfestivaler, siger Mary Elisabeth Holm.

Selvom Mary Elisabeth Holms kalender ofte er fyldt, kan hun sjældent sige nej til nye projekter. 

– Jeg prøver nogle gange at skrue lidt ned for mit frivillige engagement, men så dukker der noget spændende op, eller der er en, der prikker mig på skulderen, og så er jeg tilbage igen, smiler Mary Elisabeth Holm.

 
Godt råd til tilflyttere

For Mary Elisabeth Holm handler frivillighed ikke kun om opgaverne og det at gøre noget for andre, men også om menneskerne og de relationer, der vokser ud af samarbejdet:

– Min største styrke og interesse er netværk. Jeg elsker at være en del af noget fælles, hvor vi løfter sammen. Det betyder noget, at vi er noget for hinanden, siger hun.

Derfor er Mary Elisabeth Holms råd til nytilflyttere klart: Meld jer ind i foreningslivet eller kast jer ud i frivilligt arbejde, måske bare nogle få timer til et event. 

– Det er den hurtigste vej ind i lokalsamfundet. Du bliver mødt med åbne arme, lærer hurtigt mange mennesker at kende, og du kommer lynhurtigt til at føle dig hjemme, siger hun.

Mary Elisabeth Holm selv føler sig hjemme i Vestjylland. Hun er faldet pladask for fjorden og Vesterhavet og nyder ofte udsigten fra Baggers Dæmning, hvor roen sænker sig, når der er en ledig aften.

 

– Jeg er ret sikker på, at jeg bliver boende i Ringkøbing. Og hvis jeg kender mig selv, kommer jeg nok til at involvere mig i flere forskellige frivillige fællesskaber, smiler Mary Elisabeth Holm, før hun skynder sig videre til et bestyrelsesmøde i Scleroseforeningen.

Interesse for fly er ikke afhængig af alder.
 
10-årige Atle Bjerge Jørgensen og 83-årige Leo Lykke Larsen er begge frivillige på Danmarks Flymuseum i Stauning. 
 

På Danmarks Flymuseum i Stauning er der mange frivillige – men få viser spændvidden så tydeligt som Atle Bjerge Jørgensen på 10 år fra Velling og Leo Lykke Larsen på 83 år fra Ringkøbing. 

Begge er grebet af fascinationen af fly, og så betyder alder absolut ingenting.

– Jeg er helt vild med fly og har været det altid, fortæller Atle. 

For et halvt års tid siden begyndte han på museet som frivillig, hvor han sammen med sin morfar, Peder Schmidt, hjælper med at holde udenomsarealerne ved museet pæne, og når der er flyopvisning eller flyveaftener, sælger de billetter til publikum.

 
Sammen med morfar

– Det er dejligt, at morfar også er interesseret i fly, og at vi kan være sammen om det her, mener Atle.

Hvad er højdepunktet som frivillig indtil nu, Atle? 

– Helt sikkert en tur i mit yndlingsfly – KZ4 ambulancefly, der tidligere var ejet af Zonen. Flyet er fra 1943 og har plads til seks personer og en båre – det er bare et dejligt fly.

Og Atle er ikke i tvivl om, hvad han gerne vil være, når han bliver voksen: 

– Jeg vil være pilot. Man kan blive svæveflypilot som 16-årig og tage flycertifikat til almindelige fly som 18-årig – så om seks-otte år, sidder jeg forhåbentlig i et cockpit, siger han med et stort smil.

 
Et liv i luften

Leo Lykke Larsen har til gengæld et helt liv i luftfarten bag sig. 

– Fly har været en del af hele mit arbejdsliv – først ni år i Flyvevåbnet, hvor jeg sad i den store bunker i Karup, og derefter 38 år som lufthavnschef i Stauning. Så interessen for fly er vel en slags erhvervsskade, griner han.

Han har været med oppe at flyve i mange af museets fly, men indrømmer, at han i fritiden egentlig helst vil sejle. 

Leo er ofte rundviser. 

– Det er dejligt at være frivillig et sted, der interesserer én, og samtidig møde en masse mennesker, og vi bliver stolte, når gæsterne bemærker, hvor fine flyene står, og hvor rent og pænt der er både ude og inde, fortæller han.

– De fleste gæster vil gerne høre de gode historier om flyene, hvor de har fløjet, og hvad de har været brugt til – det er de færreste, der går helt i dybden med årstal og teknik, fortæller Leo.

 
Udvidelse på vej

Museet er næsten udelukkende drevet af frivillige, og med omkring 25.000 gæster om året fra ind- og udland er der nok at se til.

Leo fortæller, at museet planlægger endnu en stor udvidelse, denne gang med en hal, hvor man vil vise og fortælle historien om rute-, charter- og taxiflyvning – et projekt til 30 millioner kroner, som der arbejdes målrettet på at skaffe midler til.

På museet mødes generationer om en fælles passion for fly, og både Atle og Leo er levende beviser på, at flyinteressen ingen alder kender. Kig forbi – hvem ved, måske får du selv lyst til at blive en del af holdet af frivillige, der holder historien flyvende?

 

 

 

Frivillige knokler gratis for nødhjælp:
Gør en verden til forskel i Ukraine, Moldova og Rumænien

 

Hos Dansk International Nødhjælp på Finderupvej nær Herborg summer det hver onsdag eftermiddag af aktivitet. Her mødes en gruppe dedikerede frivillige for at sortere, rengøre, reparere og pakke ting til nødlidende og fattige i Europa.

Bent Kristensen, tidligere formand, har været med i foreningen i over 15 år, mens Jørgen Lund er en af de nye frivillige og har hjulpet til i et halvt års tid. Begge har oplevet, hvor stor en forskel selv små ting kan gøre.
– I Danmark tager vi mange ting for givet. Men en brugt kørestol kan betyde, at et menneske i Moldova pludselig kan komme udenfor og blive en del af samfundet igen – og det er livsændrende, fortæller Jørgen Lund.

 

Når de rette hænder
I år sender Dansk International Nødhjælp donationer til Ukraine, Moldova og Rumænien – blandt andet til sygehuse, skoler og fattige familier. I samarbejde med den verdensomspændende hjælpeorganisation ADRA sikres det, at donationerne når frem til de mennesker, der har mest brug for hjælp.
– Ofte har vi været på sommerferie, selvfølgelig selvbetalt, i et af de lande, vi har doneret ting til. Vi har besøgt hospitaler og skoler, hvor vores ting er endt, og vi er flere gange blevet inviteret ind på rådhuse eller hospitaler for at blive takket af en borgmester eller en læge. Der er ingen tvivl om, at tingene når frem til de rette, beskriver Bent Kristensen.

Mange af tingene stammer fra danske hospitaler, skoler og plejehjem, når inventar udskiftes eller institutioner lukker. De frivillige kører nogle gange rigtig langt med deres private trailere for at hente donationer. JYSK har også doneret en del madrasser og møbler, som der er stor efterspørgsel efter. Også private bidrager med møbler, legetøj, tøj og meget andet.

 

Stumper af lys
I øjeblikket er der stor interesse for at få gamle computere, mobiltelefoner og brændeovne.
– Selv om en brændeovn måske ikke må bruges i Danmark længere, er den guld værd i et fattigt land, og vi kommer gerne og henter den, fortæller Jørgen Lund, der er selvstændig erhvervsdrivende.
Voksenbleer, plejeartikler og stearinlysstumper er også eftertragtede – i Ukraine smeltes lysestumperne om til lys til soldaterne i skyttegravene.

 

16-17 træk
I år forventer Dansk International Nødhjælp at sende 16-17 lastbiler afsted – hver lastet med 11 til 14 ton, men transporten er dyr.
– Det største problem er at skaffe penge til fragten. Vi søger fondsmidler, men store fonde vil hellere støtte egentlige projekter end betale transport. Men uden lastbilerne kan vi ikke hjælpe. Heldigvis har blandt andet Y’s Men doneret midler til os flere gange, fortæller Bent Kristensen.

 

Plads til flere hænder
De omkring 15 frivillige kommer fra et stort område.
– Der er altid plads til flere, og man er velkommen til at kigge forbi en onsdag eftermiddag for at se, hvad vi laver. Man får så meget igen ved at hjælpe andre. Glæden hos modtagerne er ubeskrivelig – og vi har med egne øjne set, at vores arbejde gør en kæmpe forskel, slutter Bent Kristensen.

 

 

 

Katrine giver spejderglæden videre

Med åbent hjerte og stærke værdier inspirerer 18-årige Katrine Gottenborg Hauge fra Lem de yngste spejdere. Hun viser, at det vigtigste ikke er at være bedst, men at stå sammen og turde tro på sig selv.

 

Katrine har en travl hverdag i gymnasiet, har fritidsjob og er seniorspejder, men alligevel finder hun tid til noget, der betyder rigtig meget for hende: at være frivillig spejderleder for børn i 0.–2. klasse. ”Jeg har selv været spejder i 11 år, og nu vil jeg gerne give glæden ved det videre til andre børn”. 

 

Hver uge står Katrine for aktiviteter for spejderne, men hun bruger også en masse tid uden for møderne bl.a. på at planlægge en lokal lejr med Disney-tema. “Børnene glæder sig helt vildt, der bliver både udklædning, Disney-sange og meget andet, som jeg ikke vil løfte sløret for nu,” smiler hun. 

”Det vigtigste for mig er fællesskabet – at børnene mærker, det ikke handler om at være den bedste til noget, men om at være der for hinanden, og jeg vil gerne være med til at give børnene selvtillid og mod. Vi taler meget med børnene om, at det vi siger bliver til virkelighed, altså hvis et barn siger noget grimt til et andet, kan ordene sætte sig fast og få det andet barn til at tro, at det er sandt. 

 

Noget andet vi siger til børnene: ”Du får superkræfter i spejderuniformen” fortæller Katrine med et smil. ”forstået på den måde, at når du trækker i uniformen, kan du vælge at være noget andet og mere end bare at leve op til den rolle, du måske har i skolegården. Jeg håber, at børnene en dag vil tænke tilbage og sige: ”Det var dér til spejder, jeg fandt ud af, at jeg kunne meget mere, end jeg troede”. Lige som andre frivillige får vi ikke penge for at være ledere, vi gør det, fordi vi kan lide det, og har lyst til at være sammen med børnene, og det tror jeg, at de kan mærke.  Jeg kan faktisk godt blive ked af det, hvis jeg en sjælden gang er nødt til at melde afbud”. 

 

Spejderlivet har også lært Katrine meget om sig selv. Som da hun på en klatretur i Norge med seniorspejderne overvandt sin højdeskræk og tog turen ned ad en zipline (svævebane) “Jeg lukkede øjnene og gjorde det kun, fordi ham der stod bagved mig, lagde en hånd på min skulder og sagde: ”Du kan godt” – jeg var glad, da jeg kom ned, og en af de andre deltagere sagde bagefter:  Når du turde, så turde jeg også”.

 

Katrine oplever rigtig stor opbakning – ”De andre ledere, der er ældre end mig, tager imod mine ideer med åbne arme, og vi er gode til at sparre med hinanden”. 

 

FrivilligVest: Er du spejderleder om 10 år? JA, HELT SIKKERT, men det kan godt være at uddannelse og job bringer mig et andet sted hen, men jeg slipper ikke det frivillige arbejde, det er så givende, og jeg vil varmt opfordre andre unge til at prøve det.  

Fakta:

Spejderne mødes hver onsdag kl. 17.30 – 18.45. Nye spejderne kan være med gratis 3 gange. Kontakt KFUM-spejderne i Lem for nærmere oplysninger. 

 

 

 

Gerda er med til at få nye borgere til at føle sig hjemme i Skjern

 

Når man flytter til Skjern fra andre kommuner eller fra udlandet, er det ikke kun en ny adresse, man får – det er også en varm velkomst. Her står frivillige velkomstambassadører som Gerda Møller Nielsen klar til at byde nye borgere godt ind i fællesskabet, hvis man har lyst til det.

“Når vi besøger de nyankomne, har vi en goodiebag med,” fortæller Gerda. “Den indeholder gode tilbud fra lokale butikker og praktiske informationer fra kommunen, FrivilligVest, Skjern Håndbold og andre aktører i byen.”

 

Men det er ikke kun information, der bliver delt. Gerda og de andre fire frivillige velkomstambassadører tager sig gerne tid til en snak og til at fortælle om byens mange muligheder – også inden for foreningslivet. “Erfaringen viser, at hvis man hurtigt kommer med i en forening og får et netværk, så bliver man ofte boende i mange år” siger Gerda.

 

Velkomsten gælder alle – uanset sprog og baggrund. Også internationale tilflyttere får en god modtagelse. “Hvis sproget ikke slår til, må vi bruge smil fagter og kropssprog, og her kan man nå overraskende langt,” fortæller Gerda med en varm latter.

”Mange af tilflytterne har allerede en relation til området. Det kan være unge, der er vokset op her, men som har været væk i nogle år for at studere, og som nu vender hjem med familie og børn. Dem behøver vi sjældent at fortælle så meget – de kender området, og børnene skaber hurtigt netværk for hele familien gennem daginstitutioner og fritidsaktiviteter”.

 

Hvert år banker de fem velkomstambassadører på døren hos over 125 nye borgere. Opgaverne fordeles imellem dem, og alle gør det frivilligt – og med hjertet.

Gerda skiftede paragraffer og regneark ud med møder med mennesker

Efter et langt arbejdsliv ved skattevæsenet i Skjern og de sidste 10 år ved SKAT, valgte Gerda ikke at bruge sit seniorliv på rådgivning eller regneark, som flere ellers foreslog hende. 

”Jeg havde lyst til noget helt andet – noget socialt og hyggeligt, hvor jeg kunne mærke, at jeg gjorde en forskel. Det fandt jeg i rollen som velkomstambassadør.”
Og Gerda nøjes ikke med det. Hun er også aktiv i Kunstgruppen under Skjern Udviklingsforum, hvor hun sammen med andre ildsjæle i byen arbejder for at bringe spændende kunst ud i byens rum.

 

“Når jeg går rundt i byens små smøger, og ser de kunstværker, vi har fået placeret, så bliver jeg stolt. Det er dejligt at være med til at gøre Skjern endnu mere levende og attraktiv at bo i.”

Efter ni år som velkomstambassadør er Gerda stadig i gang – og hendes frivillige engagement er med til at sikre, at Skjern ikke bare er en by, man flytter til, men en by man bliver boende i.

 

 

 

Vi vælter ikke bare kegler – vi bygger fællesskab

 

Spangen Handicapidrætsklub har i 40 år skabt rum for fællesskab og aktivitet for mennesker med handicap – og én frivillig har været med næsten hele vejen. Klaus Rosendal har siddet i bestyrelsen siden 1986 og været formand i 25 år.

“Jeg er ikke god til at bowle,” siger han med et smil, “men jeg elsker samværet og vil gerne give deltagerne gode oplevelser.”

 

“Siden foreningen blev stiftet i 1985, har vi i årenes løb tilbudt forskellige sportsaktiviteter for mennesker med fysiske eller psykiske handicap,” fortæller Klaus.
“Men efter corona har vi kun haft mulighed for at genoptage bowling. Hver anden torsdag aften mødes 14–16 deltagere i bowlinghallen i Skjern til hyggeligt samvær og sjove bowlingrunder. Deltagerne er mellem 18 og 70+ år, og flere kommer langvejs fra, for der er ikke mange steder, hvor mennesker med handicap kan bowle.”

 

“Der er altid plads til nye ansigter, og alle bliver taget godt imod. Man må gerne prøve gratis et par gange, før man beslutter sig – og mange er med i årevis. Faktisk har én af deltagerne været med i hele 39 år!”

“Det er nemlig meget mere end bare bowling – det er også grin, snak og det at være sammen.”

“Hver sæson slutter med en hyggelig sommerfest, hvor der bliver snakket og hygget på kryds og tværs.”

 

Men hvis Spangen Idrætsklub også skal kunne fortsætte i årene fremover – og måske udvide med en eller flere aktiviteter – er der brug for flere hænder. I dag drives klubben af kun tre faste frivillige og én afløser. To af dem er Klaus og hans kone Jette – og det er sjældent, at ikke mindst én af dem er til stede på bowlingaftenerne.
De håber nu, at et par nye frivillige har lyst til at være med og gøre en forskel for mennesker, der ikke har så mange fritidstilbud.

 

“Du behøver ikke kunne bowle,” siger Klaus.
“Det vigtigste er, at du har lyst til at være sammen med mennesker, skabe en god stemning og hjælpe med det praktiske omkring aftenerne. Vi frivillige har det også hyggeligt, og tiden flyver af sted.”

 

“Der er mange af vores deltagere, der savner at spille Boccia, og vi ville rigtig gerne sætte det i gang igen – men det kræver, at vi bliver nogle flere frivillige.”

(Boccia er en boldsport, hvor man kaster små, bløde kugler mod en målkugle. Det kan spilles af alle – uanset funktionsniveau.)

 

Vil du være med – som deltager eller frivillig?

Så kig ind i bowlinghallen i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter torsdag aften i en ulige uge – eller kontakt formand Klaus Rosendal:
📧 klausrosendal59@hotmail.com
📞 22 16 55 16

 

Alle kan være med: Brætspil og fællesskab uden for skærmen

 

Hver anden tirsdag aften summer Røde Kors Caféen i Østergade 22 i Ringkøbing af liv, latter og terningekast. Her holder Brætspilscafeen nemlig åbent.

Bag initiativet står Claus Bülow, der med stort engagement og kærlighed til brætspil har skabt et trygt og åbent rum, hvor alle er velkomne. Idéen opstod ud fra en simpel observation: Når mennesker samles om noget fælles – som et brætspil – sker der noget særligt. Det skaber kontakt på tværs af alder, baggrund og erfaring.

”Det handler ikke kun om selve spillet,” forklarer Claus. ”Det handler om at tilbyde et sted, hvor man kan komme, som man er og være en del af et fællesskab. Man behøver ikke kende nogen på forhånd. ”Når der kommer nye ind ad døren, spørger jeg lidt ind til, hvilke spil de kan lide, og så
matcher vi dem med nogle, der spiller noget lignende,” fortæller Claus.

Røde Kors Brætspilscaféen har eksisteret i knap fire år og samler nu fast mellem 15 og 25 deltagere med vidt forskellige baggrunde. Der er både hardcore strategispillere og nybegyndere, der først lige er begyndt at udforske brætspillenes verden. Nogle kommer primært for spillets skyld, andre mest for det sociale. Stemningen er afslappet, latteren let og velkomsten hjertelig. Det er ikke usædvanligt, at nye venskaber opstår, og for nogen lever fællesskabet videre uden for caféens fire vægge – til middage, koncerter og andre sociale arrangementer.

Der er ingen klikker eller faste borde – man finder sammen spontant, og alle bidrager til den gode stemning. Der er masser af spil at vælge imellem, og har man lyst, er man også velkommen til at tage sine egne spil med.

Brætspilscaféen har åbent tirsdage i lige uger fra kl. 18.00 til 22.00, og det er gratis at deltage. Alle er velkomne – uanset alder og spilleniveau. Indimellem holdes der også arrangementer i weekenden, hvor hele familier deltager. Det glæder Claus at se, hvordan børnene engagerer sig og får lyst til at lægge skærmen væk for en stund.

 

”Så kan du lide at spille brætspil, uanset om du lige nu kun kan spille Ludo, og har du lyst til nogle hyggelige timer i godt selskab så kig indenfor næste gang, vi har åbent. Du skal bare møde op, så sørger vi for resten”, fortæller Claus med et smil.

 

FrivilligVest: Hvorfor har du valgt at være frivillig? ”Jeg er frivillig, fordi det betyder meget for mig at kunne være noget for andre – især inden for et område, jeg selv brænder for. Når jeg ser, hvordan folk hygger sig og snakker sammen på kryds og tværs, så kan jeg kun sige, at det er en stor fornøjelse at være frivillig i Brætspilscaféen hos Røde Kors.”

https://ugeavisen.dk/ugeavisenringkoebing/alle-kan-vaere-med-braetspil-og-faellesskab-uden-for-skaermen

Frivillig med hjertet – Inge er en uundværlig del af Lydavisen

Lydavisen ved FrivilligVest

 

I samarbejde med Ugeposten Skjern-Tarm og Ugeavisen Ringkøbing har vi aftalt, at vi en gang i måneden bringer en artikel om en ildsjæl, der gør en stor forskel med sit frivillige engagement.
Dagens portræt er af 89 år Inge Johnsen fra Tarm, som har været en uundværlig del af Lydavisen i de sidste 26 år. “Så længe jeg er frisk og kan overskue det, bliver jeg ved”, fortæller Inge.
Synes I ikke, at hun fortjener en stor highfive?
https://eavis.ugeavisen.dk/…/pages/4/articles/2249110/5/1
#frivilligfordi; #LydavisenFrivilligVest

Skoletanter på Tarm Skole.

 

𝐌ø𝐝 𝐉𝐨𝐧𝐧𝐚 𝐨𝐠 𝐀𝐧𝐧𝐲 – 𝐟𝐫𝐢𝐯𝐢𝐥𝐥𝐢𝐠𝐞 𝐬𝐤𝐨𝐥𝐞𝐭𝐚𝐧𝐭𝐞𝐫 𝐩𝐚̊ 𝐓𝐚𝐫𝐦 𝐒𝐤𝐨𝐥𝐞
𝐻𝑣𝑒𝑟 𝑢𝑔𝑒 𝑠𝑝𝑟𝑒𝑑𝑒𝑟 𝑠𝑘𝑜𝑙𝑒𝑡𝑎𝑛𝑡𝑒𝑟 𝑝𝑎̊ 𝑇𝑎𝑟𝑚 𝑠𝑘𝑜𝑙𝑒 𝑠𝑚𝑖𝑙, 𝑣𝑎𝑟𝑚𝑒, 𝑔𝑙æ𝑑𝑒 𝑜𝑔 𝑡𝑟𝑦𝑔ℎ𝑒𝑑.
Jonna Knak og Anny Justesen: ”At være skoletante er en rigtig dejlig opgave, hvor vi føler, at vi gør en forskel for børnene. Vi hjælper med lektier, spiller et spil med et eller flere børn, hvis der er brug for en lille pause i en lang skoledag, eller bare giver et kram, hvis det er det, der er mest behov for . Vi går altid hjem med en glad fornemmelse i maven hver gang, vi har været på skolen, det er så livsbekræftende at kunne gøre en forskel og se børnene lyse op”
Jonna: ”Tarm Skole har ønsket, at vi i højere grad er synlige i klasserne og tæt på børnene, så fremover kommer vi med ind i 1. og 2. klasse, det glæder vi os til”.
Udover at være frivillig skoletante på Tarm skole, er Anny også aktiv i Repair Café Tarm, hvor hun hjælper med at reparere ting, der ellers ville være blevet kasseret, og hun og de andre frivillige er med til at forlænge levetiden på en masse ting og skåner dermed miljøet for unødvendigt affald.
Jonna er meget engageret på Seniorgården Tarm, hvor hun sammen med andre frivillige er med til at skabe hyggelige stunder og en række gode aktiviteter og arrangementer for de ældre.
Begge kvinder er skønne eksempler på, hvordan det at give lidt af sin tid kan bringe smil og skabe værdi for både store og små.
𝐓𝐮𝐬𝐢𝐧𝐝 𝐭𝐚𝐤 𝐭𝐢𝐥 𝐉𝐨𝐧𝐧𝐚 𝐨𝐠 𝐀𝐧𝐧𝐲 𝐨𝐠 𝐝𝐞 𝐚𝐧𝐝𝐫𝐞 𝐬𝐤𝐨𝐥𝐞𝐭𝐚𝐧𝐭𝐞𝐫 𝐟𝐨𝐫 j𝐞𝐫𝐞𝐬 𝐟𝐚𝐧𝐭𝐚𝐬𝐭𝐢𝐬𝐤𝐞 𝐢𝐧𝐝𝐬𝐚𝐭𝐬
Frivillig Fredag Tarm Skole

Frivillig i Frivilligvest trivselsgrupper.

 

Katrine er gruppeleder for vores trivselsgrupper og er med sin tålmodighed og lyttende tilgang med til at gøre en stor forskel for børn og unge.
Katrines motivation for sit frivillige arbejde beskriver hun: ”Fordi jeg ganske enkelt brænder for at hjælpe
andre mennesker, og sætter en store ære i at være der for andre og
hjælpe hvor jeg kan.
Jeg syntes der er så mange børn og unge, som har det svært og som
trænger til hjælp og støtte.
Derfor bliver jeg så glad, når jeg ser hvordan de udvikler sig i løbet af
et forløb, og de finder ud af, at vi gruppeledere og børnene faktisk kan lære
rigtig meget af hinanden.
Jeg er selv skilsmissebarn og har 2 børn med autisme, så jeg ved hvor
vigtigt det er at blive hørt og lyttet til. Børnene skal vide de ikke
står alene.
Det er en af de ting som gør mig så glad, når de i gruppen kan se de
faktisk ikke er alene og at alle deres tanker og følelser er okay.

At være frivillig i Selvhjælp hos FrivilligVest giver bare så meget på plus kontoen,
man kan virkelig se man gør en forskel..”

𝐓𝐚𝐤 𝐭𝐢𝐥 𝐊𝐚𝐭𝐫𝐢𝐧𝐞 𝐨𝐠 𝐚𝐥𝐥𝐞 𝐝𝐞 𝐚𝐧𝐝𝐫𝐞 𝐟𝐫𝐢𝐯𝐢𝐥𝐥𝐢𝐠𝐞 𝐠𝐫𝐮𝐩𝐩𝐞𝐥𝐞𝐝𝐞𝐫𝐞, 𝐬𝐨𝐦 𝐬æ𝐭𝐭𝐞𝐫 𝐫𝐚𝐦𝐦𝐞𝐫𝐧𝐞 𝐟𝐨𝐫 𝐠𝐨𝐝𝐞 𝐬𝐞𝐥𝐯𝐡𝐣æ𝐥𝐩𝐬- 𝐨𝐠 𝐭𝐫𝐢𝐯𝐬𝐞𝐥𝐬𝐠𝐫𝐮𝐩𝐩𝐞𝐫! 

Frivillig i gymnastikudvalget i Stauning/Dejbjerg U&I.

 

𝐃𝐞𝐭 𝐤𝐫æ𝐯𝐞𝐫 𝐧𝐲𝐞 𝐮𝐧𝐠𝐞 𝐟𝐫𝐢𝐯𝐢𝐥𝐥𝐢𝐠𝐞 𝐚𝐭 𝐡𝐨𝐥𝐝𝐞 𝐠𝐚𝐧𝐠 𝐢 𝐟𝐨𝐫𝐞𝐧𝐢𝐧𝐠𝐬𝐥𝐢𝐯𝐞𝐭.
Mathilde Møller Nielsen: “Jeg er 20 år og bor lidt uden for Dejbjerg.
Jeg har været frivillig siden jeg gik i 5. eller 6. klasse, hvor jeg startede som hjælpeinstruktør.
Senere blev jeg instruktør, og nu er jeg er både instruktør og med i gymnastikudvalget i Stauning/Dejbjerg U&I.
Desuden er jeg instruktør i Lem Boldklub på holdet Move16+ 👯‍♀️, som er et samarbejdshold mellem tre foreninger:
🤸‍♀️ Højmark Gymnastik Forening
Min rolle i gymnastikudvalget er at få alt i foreningen til at spille 🖥️ bl.a. finde trænere til de forskellige hold, planlægge arrangementer, og være kontaktperson for forskellige hold. Som instruktør skal jeg sammen med min medtræner planlægge og afvikle træninger igennem sæsonen samt ikke mindst lave et fedt opvisningsprogram 🎉 til holdet.
Jeg er frivillig, fordi jeg ønsker at give noget af min gymnastikglæde videre til andre, og fordi det kræver nye unge frivillige at holde gang i foreningslivet. Jeg er derfor sikker på, at frivilligt arbejde er noget, jeg vil holde fast i, når jeg flytter hjemmefra, da det også er en god måde at møde nye mennesker og opbygge relationer”.
 

Frivillig i Bystuen i Velling.

 

Hvis du synes, du har set hende før, er der en helt logisk forklaring. Malene, som lige har rundet de 30, er nemlig aktiv markedsføringsmedarbejder i det lokale forsamlingshus. Men ved siden af det finder hun også tid til det frivillige arbejde.
FrivilligVest har inviteret sig selv på kaffe i Bystuen i Velling for at høre om Malenes drivkraft bag at lave alt fra bestyrelses- til malerarbejde og workshops i bæredygtig kreativitet i det hyggelige hus.
”Jeg dukkede op til informationsaften, da Bystuen skulle i gang. Men jeg tænkte ikke, at jeg var klog nok til at sidde i en bestyrelse.” Derfor meldte hun sig ikke i første omgang til det, velvidende at hendes arbejdskraft sagtens kunne lægges andre steder – fx i indretningen af husets nye formål. ”En dag blev jeg ringet op, fordi der var kommet en plads i bestyrelsen og de havde tænkt på mig. Så fandt jeg faktisk modet til det”.
Bystuen er stadig ung, så det er Malenes erfaring med bestyrelsesarbejdet selvfølgelig også, men hun kan allerede mærke, at hun lærer en masse og ikke mindst får en masse nye bekendtskaber.
Malene og hendes kæreste flyttede til Velling for at bo billigere, så de kunne prioritere et mere bæredygtigt liv. Den tilgang til livet viste sig at passe rigtig godt ind i lokalsamfundet og ikke mindst det nye mødested, som i løbet af efteråret kommer til at tilbyde både musikundervisning, kreaklubber i forskellige afskygninger, fredagsbar og fællesfrokost for selvstændige. Det er altså fællesskaberne, der er omdrejningspunktet.
Udover at tage stor del i udviklingen af Bystuen, lægger Malene også frivillige timer i
Ringkjøbing Sejlklub hvor hun agerer madmor for de børn og unge, der øver sig i jollesejlads. Efter træning står hun klar med mad og en snak, og så elsker hun at se, hvordan holdånden og gruppedynamikken blomstrer, når deltagerne deler et måltid i fællesskab.
Afslutningsvis er jeg nødt til at høre Malene, hvad det dog er, der motiverer hende til at give så meget af sig selv. ”At se udvikling!” svarer hun prompte. Om det så er udviklingen af et lokalt mødested, de fysiske rammer og konceptudviklingen, eller om det er at se Søren på 9 år blive bedre til at holde balancen i sin jolle, så elsker hun at være i processen. Sammen med andre.
Tak til Malene, for at give kaffe, for at fortælle og ikke mindst for at være frivillig til gavn for både børn og voksne!

𝐉𝐞𝐠 𝐞𝐥𝐬𝐤𝐞𝐫 𝐚𝐭 𝐯æ𝐫𝐞 𝐟𝐫𝐢𝐯𝐢𝐥𝐥𝐢𝐠 – 𝐝𝐞𝐭 𝐠𝐢𝐯𝐞𝐫 𝐦𝐢𝐠 𝐬𝐚̊ 𝐦𝐞𝐠𝐞𝐭! 💪

𝐴𝑛𝑛𝑖 𝐿𝑖𝑙𝑙𝑖𝑎𝑛 𝑁𝑖𝑒𝑙𝑠𝑒𝑛 𝑏𝑜𝑟 𝑖 𝑉𝑖𝑙𝑑𝑏𝑗𝑒𝑟𝑔 𝑚𝑒𝑛 𝑙𝑎𝑣𝑒𝑟 𝑜𝑔𝑠𝑎̊ 𝑚𝑎𝑠𝑠𝑒𝑟 𝑎𝑓 𝑓𝑟𝑖𝑣𝑖𝑙𝑙𝑖𝑔𝑡 𝑎𝑟𝑏𝑒𝑗𝑑𝑒 𝑖 𝑅𝑖𝑛𝑔𝑘ø𝑏𝑖𝑛𝑔-𝑆𝑘𝑗𝑒𝑟𝑛 𝐾𝑜𝑚𝑚𝑢𝑛𝑒
 
Anni:
”Siden november 2017 har jeg været frivillig, og det har været en af de bedste beslutninger, jeg nogensinde har taget, det giver mig en dyb følelse af mening i hverdagen. Jeg startede hos Dyrenes Beskyttelse, hvor jeg hjalp dyr, og det var helt det rette sted for mig!.
Lige nu er jeg engageret flere steder, ud over det løse, jeg ofte siger ja til, hvis der er nogen, der beder om min hjælp:
🐾 Dyrenes Beskyttelse – som kredsformand, hvor jeg blandt andet henter donationer, arrangerer ture og står for vores Facebookgruppe. Jeg er også den, der tager ud og hjælper dyr – både nat og dag, hvis jeg kan.
🩸Røde Kors Genbrug, genbrugsbutikken i Vildbjerg – her arbejder jeg fast to gange om ugen.
🏒 Herning Blue Fox – hvor jeg er en del af servicepersonalet under ishockeykampene 🥅
🐎 Skjern rideskole – trækker til ridefysioterapi.
🏁 Official ved Rally – flere gange om året. 🚗
🎪 Jeg har også hjulpet til ved festivaler som Bork Festival, Outdoor Festivalen, Herning Rocker, og ved Spejdernes Landslejr 2022 som ekstra spejderleder.
🎄 Herudover står jeg fast for jule- og påskeuddelingerne i Holstebro 🎅🐣
Og så er der FrivilligVest, hvor jeg altid er klar til at hjælpe! Vinterlys Festival er allerede på mit program for næste år 💡✨.
Nogle dage kører jeg fra det ene frivillige job til det næste, men det giver mig så meget glæde selv på mine dårligste dage. At kunne hjælpe andre og se, hvad det betyder for dem, gør det det hele værd. Derfor anbefaler jeg tit venner og bekendte at blive frivillige.
Min opfordring vil være: ”Er der noget du brænder for? Så tøv ikke med at blive frivillig – det kan virkelig ændre dit liv ❤️

Frivillig hos westCREW

 

Frivilligt arbejde giver nye oplevelser og venskaber.

Jeg blev en del af frivilligverdenen i februar 2022, da jeg meldte mig i FrivilligVest som eventfrivillig i WestCREW til den første Vinterlysfestival – WestCREW er os med de blå T-shirts og orange jakker. Jeg syntes, at vinterlysfestivalen lød rigtig spændende, og da jeg havde været frivillig guide første aften, fik jeg lyst til at være med flere aftener. Det er dejligt, når vi har så store begivenheder her i kommunen, og vil vi være sikre på, at festivalen bliver gennemført igen, er en af forudsætningerne, at der er nok frivillige, der støtter op om den.

Det, der motiverer mig til at være frivillig, er helt klart mødet med nye mennesker og den hyggelige atmosfære både sammen med publikum og backstage, når vi frivillige hyggesnakker og drikker kaffe sammen. At opleve glade mennesker i alle aldre er utroligt givende. Og nå ja, så har mit frivillige arbejde også ført til nogle nye, gode venskaber.

Som eventfrivillig får man mulighed for at opleve begivenheder, man måske ellers aldrig ville have deltaget i. For mit eget vedkommende tænker jeg især på en bælgmørk aften i oktober sidste år, hvor jeg havde meldt mig som bålpasser til et event arrangeret af Ringkøbing Fjord Museer “Lokes aften”. Jeg ville helt sikkert aldrig være kørt til Bork til Lokes aften, hvis jeg ikke havde meldt mig som frivillig, men det viste sig at blive rigtig hyggeligt, og jeg glæder mig allerede til at være bålpasser igen i år.

Udover at være eventfrivillig er jeg også frivillig bartender på spillestedet Generator, og jeg sidder i bestyrelsen for Generators støtteforening ”Medspil”. På Generator har jeg hørt en bred vifte af musik og fået nogle musikalske oplevelser, jeg ellers aldrig ville have købt billet til. Jeg mindes især bandet ”Zar Paolo”, hvor bandet tog hele publikum med storm – det var en af de fedeste fester, jeg har nogensinde har været en del af.

Jeg kan derfor varmt anbefale frivilligt arbejde som en rigtig god måde til nye oplevelser og stærke fællesskaber/venskaber.

Bork Vikingehavn; Vinterlys Festival; GENERATOR; Foreningen Medspil; #westcrew; https://westcrew.crewnet.dk/

#FrivilligFordi

Frivillig hos Hoven Sogn

 

Denne gang er vi nået til kommunens østligste sogn. Giv et stort highfive til Aase H. Grønbæk Thomsen og de øvrige i Hoven, som yder en stor frivillig indsats.

“Når man bor i et mindre landsbysamfund som Hoven med kun lidt over 400 indbyggere i sognet, bliver fællesskabet en hjørnesten i ens liv. Her trives filosofien om at give noget tilbage til samfundet som frivillig, hvis man drager nytte af dets tilbud. I årenes løb har jeg været involveret i mange frivillige foreninger fra Hoven Sogns Borgerforening til Krocketklubben, Udviklingsfonden, KFUM-spejderne, Lokalarkivet og Fodboldklubben.

I øjeblikket er mit primære frivillige engagement i “Hoven Naturperler”. Vi er en gruppe på 16 ildsjæle under Borgerforeningen, som har arbejdet målrettet på at genetablere Hoven Mølledam og skabe rekreative områder omkring den. I løbet af de seneste par år har vi søgt og fået bevilget 3 millioner kroner fra forskellige fonde til projektet. Lige nu venter vi på de sidste tilladelser, før vi kan færdiggøre stierne i området. Vi arbejder også på at erhverve og renovere den tidligere mølle og møllegård, der ligger ved siden af Mølledammen, med drømmen om at omdanne stedet til et kulturhus, hvor også lokalarkivet kan udstille deres billeder og andet, de får overdraget. Igennem hele processen har vi fået rigtig stor hjælp og opbakning af Landdistriktsrådet og kommunen, det er vi meget taknemmelige for.

Genoprettelsen af Mølledammen og etableringen af kulturhuset er en enorm opgave. Første gang jeg hørte om projektet, var jeg skeptisk, men da jeg så de spændende tegninger og hørte om potentialet, blev jeg fanget af ideen. Jeg indså, at dette projekt ikke kun ville berige vores lokalsamfund, men også tiltrække bosættere og turister, der søger stilhed og naturoplevelser. Nu hvor vi ikke længere har en skole eller en dagligvarebutik i byen, er naturen blevet vores vigtigste aktiv.

Jeg har for længst opgivet at tælle de timer, jeg har investeret i projektet. Men det har givet os mere end bare et nyt rekreativt område. Det har skabt stærke bånd og et solidt lokalt sammenhold, som er uvurderligt og ikke kan måles i penge. Sammen har vi vist, at små samfund kan opnå store ting, når vi forener vores kræfter og vover at drømme stort. Hoven Naturperler er en investering i fremtiden for vores landsby”.

#hovenlokalarkiv; #hovenudviklingsfond; #hovenkrocketklub; Hoven Sogns Borgerforening; #hovenlokalarkiv; Landdistriktsraadet.Ringkøbing-Skjern Kommune Kærlig hilsen fra Vestjylland

#frivilligfredag; #frivilligfordi

Frivillig hos Ældrecentret Fjordglimt

 

Denne gang er vi taget til Hvide Sande, hvor Metha Høj fortæller om sit frivillige arbejde på Ældrecentret Fjordglimt.

Frivillige skubber varme og glæde Ind i beboernes liv

Ældrecentret Fjordglimt er mere end bare en institution i Hvide Sande; det er et hjem fyldt med hjertevarme, hvor der sker en masse aktiviteter, ikke mindst takket være de mange frivillige, der bakker op om centret.

Metha Høj: “Hver torsdag formiddag er vi 15 frivillige ”skubbere” der mødes på Fjordglimt for at gå en tur med de beboere, der sidder i kørestol og andre beboere, der er lyst til at gå med. Der er ingen tvivl om, at de ældre glæder sig til torsdag formiddag. Turene går ofte ned til fjorden, og uanset vejret nyder vi de hyggelige stunder og de gode snakke, vi får med de ældre, når vi sammen ser naturens skiften. Når vi kommer tilbage efter en dejlig tur, venter friskbrygget kaffe, nybagt brød og et lille glas Bailey eller en snaps. Den ældste ”skubber” i vores gruppe, er Aase på 87 år, så alder er bestemt ingen hindring for at gøre en forskel.

Ud over at være skubber hjælper jeg og en anden dame også med at ordne gårdhaven på Fjordglimt, og når vi er færdige, plukker vi ofte nogle farvestrålende buketter med ind, som spreder glæde blandt beboerne.

Herudover er jeg frivillig, når venneforeningen “Fjordglimts venner” arrangerer sangeftermiddage, og jeg er fra tid til anden også afløser ved andagter og gudstjenester på Fjordglimt.

Som frivillige er vi med til at give beboerne en række gode oplevelser, som ellers ikke havde været muligt for personalet at arrangere i en meget travl hverdag. Vi frivillige har et godt og hyggeligt sammenhold, og de taknemmelige smil og kommentarer, vi får fra beboerne og personalet, er det hele værd.

Har du lyst til at blive ”skubber” på Fjordglimt eller medvirke som frivillig ved nogle af de mange arrangementer, så kontakt gerne mig eller Fjordglimts Venner “

#fjordglimthvidesande; #frivilligfordi;

Frivillig hos Ringkøbing Fjord Teater og Teatret OMs Venner

 

 

I dag er vi taget til Videbæk for at møde Britt Ulrich.

Teater kan åbne vores øjne for nye verdener og synspunkter.

Britt Ulrich: “Jeg har altid haft en dyb passion for teater, og for mig er teater meget mere end blot underholdning. Det er en form for kunst, der kaster lys på emner, der måske ikke altid får den opmærksomhed i medierne, som de fortjener, og teater kan nogle gange være med til at ændre ens perspektiv på et emne.

Et af mange mindeværdige eksempler er forestillingen: “Tyk,” hvor performer Julie Thalund trak publikum dybt ind i sine inderste følelser. Det var en intim, rørende, alvorlig og samtidig humoristisk forestilling, som gav os et indblik i, hvordan det er at leve i en tyk krop i et samfund, der ofte stigmatiserer tykke mennesker. En TV-udsendelse eller en artikel om emnet i avisen havde aldrig kunne give samme stærke oplevelse.

Da jeg kom til Vestjylland i 1979, var der ikke særlig mange kulturoplevelser, dog var der Videbæk Teaterforening, som havde rigtig mange medlemmer. Jeg kom i bestyrelsen i Videbæk Teaterforening i 1986 (foreningen blev senere fusioneret med Ringkøbing Fjord Teater), og ja, så har jeg været aktiv i bestyrelsesarbejdet i teaterforeningen lige siden. Det har givet mig nogle fantastiske teateroplevelser, og jeg har mødt en række spændende og inspirerende skuespillere og performere og ofte fået en god snak med nogle af publikummerne efter forestillingen. Det er også meget inspirerende at tage med på det årlige teaterseminar og være med til at udvælge de forestillinger, der skal vises i vores teaterforening.

Ud over at være engageret i Ringkøbing Fjord Teater er jeg også frivillig i bestyrelsen for Teatret OMs Venner i Ringkøbing. Her assisterer man som frivillig primært med mindre scenografiske opgaver og hjælper med madlavning osv. under teaterfestivaler i kommunen. Vi kommer her meget tæt på kunstnerne og oplever ofte spontane optrædener, sang og musik midt under middagen, og vi, der er frivillige i Teatret OMs Venner, har et godt fællesskab.

Som frivillig vil jeg rigtig gerne være med til at udbrede kendskabet til teater- og kultur i Vestjylland, det er en kilde til stærke og inspirerende oplevelser som alle både børn, unge og ældre burde opleve”.

https://rfteater.dk/

#TeatretOMsVenner; Teatret OM; #FrivilligFordi

Frivillig hos Skjern Festuge, Citybanden, Skjern Udviklingsforum mm.

 

 

Frivilligt arbejde – en hurtig genvej til et stærkt netværk!

Helle: “Igennem årene har jeg været og er fortsat aktiv i flere foreninger bl.a. i Skjern Festuge, Citybanden, Det gode seniorliv (arbejdsgruppe under Skjern Udviklingsforum), speaker ved Stauning Jazzfestival, Skjern/Tarm Soroptimisterne, spiller revy og meget mere.

Da vores børn var små, var de glade for, at vi sagde ja til at køre med dem, bage en kage eller noget helt andet. Børnene kunne se, at det, de foretog sig i fritiden, betød noget. De forældre, der af forskellige årsager fravælger frivillige opgaver ifm. deres børns aktiviteter, ved ikke, hvad de går glip af.

Ingenting kommer af sig selv, men når en gruppe står sammen om et projekt og løfter i flok, så kan næsten alt lade sig gøre – se blot på ”Den grønne korridor”, som har skabt et fantastisk miljø i Skjern. Det store frivillige engagement i Skjern har også erhvervslivets opbakning, og mange virksomheder er ikke blege for at give et sponsorbidrag – det fortjener de stor tak for.

Den største gave for mig ved at være frivillig er, at man møder en masse glade mennesker. Mange bliver gode bekendtskaber og nogle endda nære venner, det er guld værd. Og når man er ved at rydde op efter Skjern Festuge, og der kommer en hen og takker for vores indsats, så er al træthed nærmest blæst bort.

Er du ikke allerede frivillig, så find en forening eller et fællesskab, som interesserer dig, det vil berige dit liv på måder, du aldrig havde forestillet dig. Og er du tilflytter, så er det den allerhurtigste måde hvorpå, du kan skabe dig et netværk af positive og aktive mennesker, som er uvurderlige både på det professionelle og personlige plan. Og frem for alt du kommer lynhurtigt til at føle, at du hører hjemme i byen.

Skjern Festuge; Skjern Udviklingsforum; #gentænkskjern; Stauning Jazzfestival; Si Skjern-Tarm Soroptimist international; #citybandenskjern; #frivilligfordi

Frivillig hos GOK Vestjylland

 

 

Frivilligt arbejde har altid fyldt meget i mit liv.

Conni: “Igennem årene har frivilligt arbejde haft en central plads i mit liv – at give tilbage til samfundet og hjælpe andre har været vigtigt for mig. Jeg har engageret mig i forskellige frivillige organisationer og foreninger, bl.a. i Børns Voksenvenner, Gigtforeningen og Kredsbestyrelsen i GOK – det har beriget mit liv på utallige måder.

En af de foreninger, jeg har viet en betydelig del af min tid til, er Gigtforeningens Oplysnings Kreds ”GOK Vestjylland”, tidligere kendt som GOK Skjern-Tarm. I 20 år har jeg siddet i bestyrelsen, og i 15 år havde jeg æren af at være formand. GOK er en aftenskole, der har som sit primære formål at planlægge og arrangere undervisning særligt i varmtvandsbassiner for personer, der lider af bevægelses- eller gigtsygdomme. Med tiden har vi udvidet vores tilbud til også at inkludere bevægelseshold på land og kurser i madlavning.

At være en del af GOK har været en utrolig berigende oplevelse. Vores kursister har fysiske udfordringer, der gør det umuligt for dem at deltage i almindelige holdtræninger, men de skånsomme øvelser i varmtvandsbassiner gør en markant forskel. At se en person, der er hårdt plaget af gigtsmerter, bevæge sig smidigt og smertefrit i det varme vand, er næsten rørende.

Ud over undervisningen arrangerer GOK Vestjylland også spændende foredrag. Vores næste foredrag, som finder sted den 22. november på VGT i Tarm, er med Falkemanden Flemming Sanggaard, vinderen af “Alene i Vildmarken.” Han vil fortælle om sit vilde eventyr, hvor han tilbragte 60 dage alene i vildmarken. Billetter til arrangementet købes på GOK Vestjyllands hjemmeside, og alle er hjertelig velkomne.

Jeg har i årenes løb brugt rigtig mange timer på frivilligt arbejde, men for mig er det blevet en livsstil, der også bringer mening og glæde i hverdagen”.

Billedet er fra Connis 20 års jubilæum i GOK, det er Conni til højre.

GOKVestjylland; Børns voksenvenner i Ringkøbing-Skjern Kommune

#børnsvoksenvenner; #gigtforeningen; #FrivilligFordi

Frivillig hos Velling ungdoms- og idrætsforening

 

 

2 unge frivillige ildsjæle: Caroline Aarup og Mathilde Lauridsen fra Velling, som begge er og har været frivillige i den lokale gymnastikforening i en del år. I en tid hvor mange unge nemt bliver fanget i en travl hverdag med skole og fritidsjob, er pigerne her gode eksempler på, at der også kan være tid til frivilligt arbejde, hvis man prioriterer det. Giv Mathilde og Caroline en stor highfive.

Frivillige, unge gymnastikinstruktører i Velling.

Caroline og Mathilde: ”Vi er 17 år og går på gymnasiet i Ringkøbing. Vi dyrker begge gymnastik, og herudover er vi frivillige gymnastikinstruktører for en gruppe skønne børn fra 4. – 6. klasse i Velling.

Vi har gået til gymnastik siden vi var helt små, og har været hjælpetrænere siden vi var 13 år. For os handler det om, at nu er det vores tur til at give noget tilbage til den forening, som vi selv har nydt godt af i så mange år. Det er hyggeligt at undervise børnene og se deres glade smil, når de kommer til træning. Det er også dejligt at følge den udvikling der sker fra første undervisning i september til, at de stolte går ind og laver opvisning for familie og venner til foråret.

Som instruktør i Velling bliver man en del af et stærkt fællesskab, og som ung bliver man altid lyttet til og behandlet på lige fod med de andre instruktører. De øvrige voksne i foreningen står også altid parate til at hjælpe, og man står aldrig alene med et problem.

Det kræver tid at forberede træningsprogrammer og sjove aktiviteter for børnene, men det er samtidig et kærkomment afbræk i en hverdag med mange stillesiddende timer bag computeren på gymnasiet.

Vi er ikke de eneste i vores familier, der er frivillige – vores forældre har også været aktive i foreningslivet i årevis, og det har altid ligget i luften, at selvfølgelig giver man noget tilbage til fællesskabet.

Vi regner begge med at fortsætte som frivillige i årene fremover. Uden frivillige ville der ikke være mulighed for at holde aktiviteter i gang ude i de mindre samfund, og dermed ville en vigtig del af det stærke lokale fællesskab også gå tabt”.

Vi vil i Velling; #vellingungdomsogidrætsforening; DGI Vestjylland, #frivilligfordi

Frivillig hos Selvhjælp RKSK, Værestedet Montana

 

 

I dagens ”Frivillig fordi” er vi taget til Videbæk for at møde Betina Jensen, som er frivillig trivselsgruppeleder.

Giv Betina et like for sit store sociale engagement.

Betina giver håb og styrke til børn og unge i svære livssituationer

Betina: “Jeg er uddannet lærer og pædagogisk assistent. I min fritid er jeg frivillig trivselsgruppeleder for børn. I trivselsgrupperne mødes børn med andre børn, der står i samme situation, som de selv gør. Det kan være grupper med børn, der føler sig ensomme, har forældre med kronisk eller kritisk sygdom, har søskende med handicap eller fysiske/psykiske udforinger eller noget helt andet. I trivselsgrupperne har vi det sjovt med forskellige aktiviteter samtidig med, at der er plads til at snakke om det, der er kan være svært. Vi mødes 10 gange, og aktiviteterne styres af 2 frivillige voksne gruppeledere, der er vant til at arbejde med børn. Kender du et barn, der ville have glæde af at være med i en trivselsgruppe, så kontakt gerne FrivilligVest, der koordinerer grupperne.

Jeg sætter rigtig stor pris på at være sammen med børn og unge. I de halvanden time som børnene mødes, har de et trygt frirum, hvor de kan slappe af, da de ved, at de andre børn i gruppen har samme udfordringer. Min egen barndom var kaotisk og præget af alkoholmisbrug i familien, et misbrug der gik igen igennem flere generationer, og jeg ville ønske, at der dengang havde været nogen, der havde ”grebet” os børn, og givet os nogle værktøjer til at komme videre. Det er heldigvis lykkedes mig at bryde den sociale arv, og min egen baggrund gør, at jeg er blevet meget sensitiv og kan læse andre mennesker – det er en værdifuld ressource ikke mindst, når jeg er sammen med børnene.

Ud over at være trivselsgruppeleder er jeg lige startet som frivillig på Café Værestedet Montana i Skjern, det er også spændende.

Min egen dør står altid åben, også for mennesker der står over for store udfordringer, eller som måske er ”kommet ud i noget skidt”. Det er faktisk lykkedes mig at hjælpe nogle unge, der tidligere kæmpede med stofmisbrug, med at bryde ud af den livsstil, og nu lever de et helt normalt liv. Det er en utrolig givende oplevelse at være en del af”.

https://frivilligvest.dk/…/trivselsgrupper-for-skoleelever

https://frivilligvest.dk/grupper/trivselsgrupper-for-unge

Selvhjælp Ringkøbing-Skjern; #FrivilligFordi;

Frivillig hos Lastivka Vest, FrivilligVest, Bydelsmødre RKSK, Frivilligrådet

 

 

I dag er vi i Dejbjerg for at mødes med Nataliya Maabjerg fra Ukraine. Giv hende en highfive for sit store frivillige arbejde ikke mindst ifm. modtagelse af de mange flygtninge fra Ukraine.

Frivilligt arbejde er blevet en livsstil.

Nataliya: ”Kærlighed lokkede mig for 14 år siden til Vestjylland, og her har jeg boet siden.

I Ukraine var jeg ansat som engelsklærer på et universitet, og i fritiden var jeg frivillig leder af et amatørteater. I Ukraine er der ikke så stor tradition for frivilligt arbejde, da de fleste bruger det meste af tiden på at arbejde for at forsørge sig selv og familien.

I mange år har jeg siddet i bestyrelsen i den sociale forening “Lastivka Vest”. Foreningens formål er at skabe fællesskab blandt ukrainere i Danmark og undervise ukrainske børn i sprog, kultur, historie og geografi. Vi er stolte af vores ukrainske arv og vil gerne give vores børn en forståelse for deres rødder.

Da krigen brød ud, kom der rigtig mange flygtninge til vores kommune. I Lastivka Vest arbejdede vi nærmest uafbrudt for at hjælpe dem med alt bl.a. bolig, oversættelse og tolkning, rådgivning, registreringer og ikke mindst følelsesmæssig støtte i en tid præget af frygt og usikkerhed. Et tæt samarbejde mellem Lastivka Vest, kommunen og FrivilligVest spillede en vigtig rolle i at lette integrationen af de ukrainske flygtninge.

Ud over mit frivillige arbejde i Lastivka Vest er jeg frivillig i bestyrelserne for Landsorganisationen Lastivka, Bydelsmødre Ringkøbing-Skjern kommune, FrivilligVest og Frivilligrådet. Selvom vores søn undrer sig over, hvorfor jeg sjældent er hjemme om aftenen, så ser jeg det som min måde at bruge mine færdigheder og tid på at gøre en positiv forskel både i mit nye hjemland og som en støtte til dem, der lider under konsekvenserne af krigen i Ukraine.

Frivilligt arbejde har for mig udviklet sig til en livsstil, der er drevet af et dybfølt ønske om og vilje til at hjælpe andre”.

#FrivilligFordi; #lastivka

Frivillig hos G-faktor, Medborgerhuset

 

 

I vores lille serie ”Frivillig fordi” i anledning af Frivillig Fredag er vi i dag i Ringkøbing for at møde John Nielsen, der bl.a. er Frivillig i G-Faktor. Giv John en stor highfive.

Frivillig i G-faktor – her er plads og hjerterum til alle

John: ”Jeg har været frivillig i G-faktor siden januar i år, og jeg kan ærligt sige, at det er her, jeg gerne vil arbejde resten af mit liv, hvis muligt

Min rolle ”backstage” som servicemedarbejder/pedel/blæksprutte indebærer en bred vifte af opgaver bl.a. støvsugning, havearbejde, sørger for grillen ved forskellige arrangementer (sammen med kæresten) og meget andet – der er aldrig to dage, der er ens.

Det, jeg virkelig elsker ved at være en del af G-Faktor, er atmosfæren. Det er et utroligt rummeligt sted, hvor alle er lige velkomne. Fra dag ét bliver man taget utroligt godt imod, og Lene, der står i spidsen for G-Faktor, har hjertet med i alt, hvad hun gør. De andre frivillige er også nogle rigtig gode kolleger, som jeg nyder at samarbejde med.

Min kæreste er også lige startet som frivillig i G-Faktor, og det er fantastisk at kunne arbejde sammen om meningsfulde opgaver på et sted, hvor man virkelig værdsætter de frivillige. Hvis det ikke var for vores frivillige arbejde, tror jeg, at vi begge ville risikere at isolere os, og det er jo ikke godt for nogen, så G-Faktor har på den måde også været med til at styrke vores forhold.

Udover mit frivillige engagement i G-Faktor er jeg også frivillig i Medborgerhuset og i Aktivitetshuset i Ringkøbing, hvor der også sker en masse spændende ting.

Frivilligt arbejde og lønnet arbejde (der skal jo betales regninger) betyder rigtig meget i mit liv, og jeg håber på at kunne bidrage med det, jeg nu kan, i mange år fremover”

G – faktor; Medborgerhuset Ringkøbing; Aktivitetshuset Ringkøbing; #FrivilligFordi

Frivillig hos KFUM-spejder

 

 

I dag kan I møde Dorthe Sloth Balle fra Tarm.

Frivillig KFUM-spejder i over 40 år

Dorthe: “KFUM-spejderne har været mit hjerteblod helt siden jeg var barn. Jeg voksede op i et lille sogn i Nordjylland, hvor man kunne vælge imellem at gå til fodbold, håndbold eller spejder, jeg valgte at gå til spejder, og det har jeg aldrig fortrudt.

Som helt ung blev jeg hurtigt hjælpeleder og herefter patruljeleder for en gruppe yngre spejdere. Mange andre spejdere er gået igennem samme forløb som mig, og jeg tror, at langt de fleste vil sige, at den ”lederuddannelse” og de erfaringer, man får med som spejderleder i KFUM, er noget, man kan drage nytte af hele livet både arbejdsmæssigt og i fritiden.

Nogle gange kan et barn godt spørge: “Får du slet ingen penge for at være her?” Når jeg så fortæller ham eller hende, at alt, hvad vi gør, er frivilligt, fordi vi simpelthen elsker at tilbringe tid sammen med dem og være fælles med dem om spejderarbejdet, så sender det et stærkt signal om, at vi virkelig gerne vil dem, og jeg tror, det er med til, at børnene gør alt hvad de kan, for at indgå i spejderfællesskabet på bedste vis.

I dag er jeg en del af loppepatruljen i Tarm, hvor vi er 15 tidligere spejdere, der samler ting ind og afholder loppemarkeder til fordel for KFUM-spejderne. Takket være de midler, vi henter hjem fra loppemarkederne, kan vi holde kontingentet så lavt, at alle har råd til at komme med også på de store landslejre.

Spejderarbejdet har i årenes løb givet mig mange store oplevelser og nogle dyrebare venskaber og fællesskaber. At være en del af KFUM-spejderne har beriget mit liv på utallige måder, og jeg håber, at mit frivillige arbejde igennem årene har bidraget til at give de næste generationer i KFUM samme fantastiske oplevelser, som jeg selv har haft.

KFUM-spejderne Tarm Gruppe; #loppemarkeditarm; #tarmspejder; #kfum; #frivilligfordi

Frivillig hos Røde Kors, GENERATOR, westCREW

 

 

I vores lille serie “Frivillig fordi” i anledning af Frivillig Fredag er vi taget til Ringkøbing for at møde Charlotte Søborg, der bl.a. er frivillig nørkleleder i Røde Kors Ringkøbing.

Strikkepindene knitrer til et godt formål

Hver tirsdag eftermiddag kl. 13.30 mødes en gruppe nørklere i Røde Kors Cafeen i Ringkøbing. Imens der hyggesnakkes, vokser de fineste håndarbejder frem på strikkepindene: strømper, trøjer, dukker og meget mere. En del af tingene sælges i Røde Kors genbrugsbutikken i Ringkøbing, hvor de knapt når at komme på hylden, inden de er solgt, og noget sendes til forskellige institutioner, hjemløsecafeer og fængsler.

Charlotte Søborg har været leder af Røde Kors nørklerne siden 2016.

Charlotte: ”Min motivation for at være frivillig leder er, at jeg gerne vil bruge min erfaring både på det menneskelige og kreative plan. Jeg var for nogle år siden frivillig spejderleder, og her fik jeg en rigtig god oplæring i at organisere og lede en gruppe, det nyder jeg stadig godt af. Desuden brænder jeg for at skabe de bedste sociale rammer for de frivillige, det skal være rart og hyggeligt at komme her.

Et par af damerne er oppe i 90’erne, og de er stadig en del af gruppen, selv om de sidder hjemme og strikker – deres dedikation til at hjælpe andre er en inspirerende påmindelse om, at alder aldrig behøver at være en hindring for at gøre en forskel”.

Blomstrende mental sundhed.

Charlotte: ”Et nyt studie, foretaget af Statens Institut for Folkesundhed af 14.000 personer i Norden viser, at de deltagere i undersøgelsen, der mindst en gang om ugen er engageret i frivilligt arbejde, har dobbelt så stor sandsynlighed for at have såkaldt ”blomstrende mental sundhed” i forhold til dem, der ikke er frivillige. Så endnu en god grund til frivilligt arbejde.

Du er altid hjertelig velkommen til at kigge ind i Røde Kors Cafeen tirsdag eftermiddag, så kan du møde os og se, om du kunne have lyst til at være med i vores hyggelige fællesskab.”

Du kan også møde Charlotte som frivillig på GENERATOR, som eventfrivillig i #WestCREW og fra tid til anden på Teatret OM.

Frivillig hos Den gode Cafe, Tarm

 

I vores lille serie ”Frivillig fordi” er vi kommet til Tarm for at besøge et par fantastiske, frivillige ildsjæle på Den gode Cafe Tarm.

På Den Gode Café i hjertet af Tarm er der en dejlig duft af mormor-mad helt ud på gaden, og når man træder ind i de hyggelige lokaler, synes tiden at stå stille. Maden er lavet helt fra bunden, og den gode smag kommer af mad lavet med kærlighed, og der regnes ikke i kalorier men i god smag. I cafeen møder vi et par livsglade ældre damer: Ruth på 88 år og Edith på 81 år – de to hjørnesten, der sammen med de øvrige 3 frivillige, spreder glæde med deres gode humør og lækre mad.

”Jeg har ikke tid til at tænke på at blive gammel…”

Ruth: “Jeg har elsket at lave mad hele livet, og jeg har lavet mad i Sdr. Bork Forsamlingshus i en lang årrække. Indtil videre har jeg været her i cafeen i 10 år, og jeg har haft så travlt, så jeg har ikke haft tid til at tænke på at blive gammel. Alle er velkomne i cafeen, og nogle kommer langvejs fra for at spise her. En af vores gæster har døbt vores sovs ”kuling-sovs”, fordi den gode sovs altid kan hænge fast på kartoflerne, det sætter gæsterne her stor pris på. Det er også muligt at komme ind og købe kaffe, kringle og æblekage, det er der også mange turister, der har opdaget.

Vores mødelokale kan lånes af foreninger og andre, eneste krav er, at man køber kaffe og kage hos os. Hver fredag formiddag samles en gruppe ældre til pensionistcafe, hvor de hygger sig og synger sange fra Højskolesangbogen, her er man også meget velkommen til at være med”.

Edith har været frivillig i cafeen i 5 år.

Edith: ”Jeg nyder at komme ud blandt andre, og vi hygger os sammen her i Den Gode Café, mens vi skræller kartofler, vasker op, og hvad der ellers skal klares. Det er dejligt at komme her, vi har det rigtig godt sammen og der er altid plads til en sjov bemærkning og et godt grin. Eneste udfordring er, at vi godt kunne bruge et par frivillige mere til hjælp ved kartoffelskrælning, servering og hygge om gæsterne, eller måske lettere rengøring. Vores gæster ville gerne, at vi har åbent flere dage i ugen, og det vil vi også rigtig gerne, hvis vi blot er lidt flere om opgaven.

Har du lyst til at opleve den hyggelige atmosfære så kom forbi tirsdag eller fredag – vi har altid tid til en god snak, og måske får du lyst til at give en hånd med en gang imellem”.

Ud over de 5 skønne kvinder i cafeen, er der også en frivillig handyman. På billedet er det Ruth til venstre og Edith til højre.

Giv alle frivillige i Den gode Cafe Tarm et kæmpestort like.

#FrivilligFordi

Frivillig hos DGI, Lem boldklub, Ågård og Dejbjerglund efterskole og Bundsbæk Mølle.

 

Sidste deltager er Tom Christoffersen fra Dejbjerg.

Tom har været frivillig siden 6. klasse, og i dag omfatter hans frivillige engagement bl.a.: Han er formand for DGI Ringkøbing-Skjern, arrangerer gymnastikrejser til Canada/USA i år for tidligere elever fra Ågård efterskole og næste år for Dejbjerglund efterskole. Herudover er han fast instruktør for et børnespringhold i Lem Boldklub, og lige nu er han frivillig på Bundsbæk Mølle, hvor han hjælper med at lægge nyt stråtag på.

Tom: ”Ift. frivilligt arbejde giver det mening og glæde, når mennesker mødes og laver noget sammen. Der opstår venskaber, fællesskab med indhold og netværk. Vi øver os i at være sammen og behandle hinanden ordentligt. Vi lærer, at vi er forskellige og dog ens på mange måder, og lærer at være tolerante og anerkende og acceptere forskelligheden. Vi er noget i kraft af hinanden ikke på trods af hinanden.

For at samfundet kan fungere er det vigtig læring, der dog kræver øvelse igen og igen hele livet. Foreningslivet er på sin vis en legeplads for dannelse af demokratiske borgere.

Jeg trives som menneske bedst med at møde andre og bruge tiden sammen. Jo flere forskellige mennesker jeg møder, jo klogere bliver jeg på, hvad andre mener, og hvorfor de gør, som de gør. Det finder jeg berigende, og jeg bliver klogere på mig selv. Jeg kan øve mig på ledelse, og måske blive et mere rummeligt og forstående menneske.

I 1988 kom jeg til Vestjylland efter 3 år på efterskole og med en gymnastikinstruktøruddannelse fra Ollerup i bagagen. Jeg var meget glad for at dyrke gymnastik, og det gav et utroligt godt kammeratskab. Da jeg havde skadet mit knæ, kunne jeg ikke være aktiv længere, så jeg valgte at blive instruktør i Lem Boldklubs Gym. afd. og fandt efterhånden stor glæde ved det engagement, der er i foreningen.

At det er i DGI, jeg i dag lægger den væsentligste del af mit frivillige arbejde, er pga. af bredden. Alle der har lyst kan være med – jeg er ikke et konkurrencemenneske.

Ift. frivilligt arbejde vil jeg gerne bidrage til at skabe netværk, kammeratskab og gode fællesskaber, samtidig med, at vi øver os i at blive duelige samfundsborgere”.

Giv Tom en highfive for sit store frivillige engagement.

DGI Vestjylland; Dejbjerglund Efterskole; Lem Boldklub; Bundsbæk Mølle; #frivilligfordi