Lydavisen
Få de lokale nyheder læst op
LydAvisen i Ringkøbing Skjern Kommune er et GRATIS tilbud til alle, der har svært ved at læse.
LydAvisen udkommer på CD og indeholder hver uge cirka én times nyheder, som er indtalt af frivillige.
LydAvisen kan afspilles på en helt almindelig CD-afspiller, og også på de særlige maskiner DAISY eller VICTOR, som bl.a. anbefales af Dansk Blindesamfund.
Lydavisen er finansieret af Kultur- & Fritidsudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune og udgives af FrivilligVest.
Vælg mellem 2 udgaver af Lydavisen
Du kan vælge mellem to forskellige udgaver af LydAvisen, som dækker hvert sit geografiske område:
- Videbæk-Spjald Lydavis med nyheder fra: Herning Folkeblad og Videbæk-Spjald Avis.
- Skjern-Tarm-Ringkøbing-Holmsland Lydavis med nyheder fra: Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Ugeposten Skjern, Ugeavisen Ringkøbing og Skjern-Tarm Ugeblad.
Vil du vide mere?
Ring eller skriv til FrivilligVest, hvis du vil høre mere om Lydavisen – eller bestille den til dig selv eller til en du kender.
Telefon: 8230 6770