Hjælpen er nær

I samarbejde med ÆldreSagen, som i Ringkøbing-Skjern kommune er organiseret i tre lokalforeninger, tilbyder vi en hjælpende hånd til små opgaver i hjemmet.

De frivillige i Hjælpen er Nær tilbyder at lette hverdagen for de medborgere, som ikke længere selv kan klare hverdagens praktiske opgaver.

Hvem kan få hjælp?

Pensionister og handicappede, som ikke selv kan udføre opgaverne, fx på grund af dårligt syn, dårlig balance eller manglende kræfter. 

Opgavernes omfang afklares og aftales på forhånd, men skal som udgangspunkt kunne klares indenfor cirka én time.

Sådan gør du

1. Du ringer til en af tilbuddets nærmeste frivillige.

2. Du opgiver navn, adresse og tlf. nr. samt oplysninger om hvilken slags hjælp du har brug for. Den frivillige vil stille dig relevante spørgsmål vedrørende behov for værktøj samt indkøb af evt. reservedele m.m. Enkelte gange vil du opleve, at de frivillige indbyrdes omfordeler opgaverne.

3. Herefter vil den frivillige møde op på den aftalte adresse og klokkeslæt.

4. Du betaler den frivillige et gebyr på 40 kr. samt evt. yderligere udgifter til indkøb og kørsel. Læs om evt. øvrige udgifter under afsnittet Hvad koster det?

Hvad koster det?

Et besøg koster kun 40,- kr., som går til driften af ordningen.

Ved indkøb af reservedele mm. må borgeren selv afholde udgiften samt kørselsudgiften forbundet dermed. Den frivillige skal altid forevise bon eller regning.

BEMÆRK: Arbejdet udføres på frivillig basis og vi kan ikke pålægges nogen form for erstatningsansvar eller reparationsgaranti på det udførte arbejde.

Hvad kan du få hjælp til?

Vi tilbyder hjælp til små opgaver, som kan klares på cirka én time. Eksempelvis:

  • Spænde løse skruer
  • Samle eller flytte et enkelt møbel
  • Skifte pære i en lampe
  • Pumpe luft eller skifte slange i dækket på kørestol eller cykel
  • Flytte havemøblerne ind/ud
  • Slå et søm i væggen for at hænge et billede op
  • Skifte batteri i fx ur, brandalarm eller ringeklokke
  • Sy en knap i dit tøj
  • Ledsagebesøg til fx indkøb, læge eller tandlæge. (eventuelle kørselsomkostninger skal altid betales af den, der får hjælp)

Eller noget helt andet. Ring bare og spørg os.

Du kan IKKE få hjælp til:

Tilbuddet er begrænset til små opgaver i hjemmet. Vi tilbyder derfor IKKE hjælp til eksempelvis følgende:

  • Opgaver som kræver autoriserede håndværkere
  • “Taxakørsel”
  • Hjemmehjælpsopgaver
  • De opgaver, der kræver en sygeplejefaglig uddannelse (eksempelvis skift af forbindinger eller dosering af medicin)

Flytning, rengøring, havearbejde, maleopgaver og vinduespudsning er heller ikke noget, vi påtager os.

Vi må ikke lave konkurrerende virksomhed til private firmaer.

Hvor skal du henvende dig?

Hvis du har behov for hjælp, bedes du ringe til den nærmeste af nedenstående kontaktpersoner:

Område

Kontaktperson

Telefon

 

 

 

Ringkøbing – 
Hvide Sande 

 Jan Lærke

97 32 26 03
30 31 37 80

 

 Iver Slot
Kristensen

51 29 40 57

Troldhede

 
Villy Pallesen

20 48 77 70 

 

 

 

Skjern

Keld Madsen

22 62 90 34

 

 

 

Tarm

 Kurt Lind Jepsen

20 64 48 47

 

 Leif Mølgaard

20 67 87 58

 

 

 

Videbæk

Olav Korsholm

42 95 95 02

 

Benny Christensen

29 80 17 33

Download pjece