Tips til onlinemøder
Tips til gode onlinemøder
Onlinemøder er kommet for at blive, så derfor kan du lige så godt få det lært. Nu!
Vi har her samlet vores bedste tips, tricks og gode råd til, hvordan du bliver den bedste til at planlægge og afholde gode onlinemøder.
Se allerførst denne videoguide om gode onlinemøder og online-projektledelse:
kortlink.dk/29hyt
Hvilken platform skal jeg vælge?
Vi har efterhånden prøvet mange forskellige online-platforme, men foretrækker (og anbefaler derfor) Zoom.
Først og fremmest fordi det er nemt at anvende – også for uøvede.
Her følger nogle værktøjer til dig, der skal afholde og invitere andre deltagere til et Zoom-møde:
Opret Zoom-konto:
www.zoom.us
Opret Zoom-møde og inviter deltagere:
kortlink.dk/29k25
Opret afstemninger i Zoom-mødet:
kortlink.dk/29k2d
Nogle gange kan det være nyttigt at kunne krydre dit onlinemøde med fx en afstemning , en tidsplan eller andre smarte funktioner,
Prøv fx at kigge på dem her:
podio.com (Projektledelsesværktøj)
slido.com (Afstemninger, wordcloud, polls etc.)
menti.com (Afstemninger, wordcloud, polls etc.)
jamboard.com (Visualisering af opgaver, online samarbejde, workshop etc.)
padlet.com (Samarbejde, canvas, egne informationsstrømme, timeline, kort og grids)
Online-mødets 10 bud
- Forberedte mennesker skaber de bedste resultater. Så derfor: Altid forberedt. Den indre ro, som det giver at være forberedt sætter dig fri til at improvisere og bruge dine evner til lateral tænkning til at finde nye løsninger.
- Altid et klart mål for mødet. Hvad skal vi opnå og hvad skal den enkelte mødedeltager bidrage med?
- Intet møde uden dagsorden. Hvis ikke der er en dagsorden i god tid, er det helt ok at aflyse mødet.
- Ingen flok uden en klar leder. Det er vigtigt at have en tydelig mødeleder.
- Vi arbejder først og hygger bagefter, når det er interne møder. Og omvendt, når det er møder med nye i flokken.
- Det er OK at stille krav til de andre mødedeltagere. Hvis de ikke er forberedte, skal du bede om udsættelse af mødet indtil de kan være klar. Det har en utrolig stor effekt og jeg kan love dig, at de fremover kommer beredt.
- Intet møde uden referat – gerne kort med hvem, der gør hvad, hvornår, hvor godt og med hvilke ressourcer.
- Intet referat uden opfølgning. Det er en god idé at aktivere alle jeres møder. Det betyder, at alle opgaver bliver beskrevet i jeres projektstyringsværktøj eller i et fælles drev. Dermed er ingen i tvivl om hvem, der skal lave hvad og hvornår de skal have det klart.
- NATO møder (No Action Talk Only) er i bedste fald hyggelige, men skaber intet. Derfor følger vi op på hinanden, hvis en deadline skrider, så vi er sikre på, at de fornødne informationer/ressourcer er tilstede for at opgaven kan løses.
- Vi tager INTET seriøst, på nær vores opgaver.