Data-opdatering
Hold jeres data opdateret
I de fleste foreningers vedtægter står, at den valgte bestyrelse skal konstituere sig umiddelbart efter generalforsamlingen, fx med formand, næstformand og kasserer og nogle gange også med en sekretær. Det plejer at lykkes for de fleste.
Noget som sjældent er skrevet, men som faktisk er mindst lige så vigtigt er, at alle foreninger med et CVR-nummer skal give besked om eventuelle ændringer både til jeres bank, til SKAT og til kommunen:
- Jeres bank/sparekasse skal have tilsendt en kopi af det mødereferat, hvori den nye konstituering er beskrevet. Derefter vil banken normalt selv kontakte den/de bestyrelsesmedlemmer, som skal indsende deres ID.
- Log ind på virk.dk og opdater/indsæt de rigtige navne, adresser, telefonnumre og mailadresser.
- Log ind på e-boks.dkog opdater/indsæt de rigtige navne, adresser, telefonnumre og mailadresser.
- Log ind på skat.dk/erhvervog opdater/indsæt de rigtige navne, adresser, telefonnumre og mailadresser.
- Log ind på foreningsportalen.rksk.dkog opdater/indsæt de rigtige navne, adresser, telefonnumre og mailadresser. Bemærk her, at for så vidt angår formand, næstformand og kasserer skal du FØRST oprette den nyvalgte person med den rigtige titel og først derefter kan du fjerne den afgåede person med samme titel.