ADGANG TIL DIGITAL POST

  1. Den nye person skal først være oprettet som bruger i MitID Erhverv.
  2. Den person, der er rettighedsadministrator for Digital Post, logger ind i Digital Posts Rettighedsportal.
  3. Her vælger man den nye bruger.
  4. Giv brugeren adgang til foreningens Digital Post.
  5. Vælg, hvilke rettigheder personen skal have – fx læse og håndtere post.
  6. Gem.

Derefter kan den nye bruger logge ind og se foreningens Digitale Post på vegne af foreningen. Virk oplyser også, at rettighedsadministratoren kan give medarbejdere adgang til Digital Post og eventuelt rollen som rettighedsadministrator.

 

Hvis foreningen ikke ved, hvem der er rettighedsadministrator for Digital Post, kan I få oplyst eller genoprettet det.

  1. Log ind på Virk.dk med foreningens MitID.
  2. Gå til:
    Mit Virk → Virksomhedsoplysninger

Her kan man se, hvem der er registreret som rettighedsadministrator for foreningen.

Hvis der IKKE står nogen rettighedsadministrator

Så er løsningen at anmode om at få udpeget en ny rettighedsadministrator.

Foreninger med MitID Erhverv kan gøre dette via Digital Posts Rettighedsportal. Når den nye rettighedsadministrator er godkendt, får personen automatisk adgang til foreningens Digitale Post.

 

 

Automatisk besked, når der kommer ny Digital Post.

Det er ikke automatisk knyttet til det at være MitID-administrator; man skal tilmelde en e-mailadresse og/eller et mobilnummer i Digital Post.

Sådan gør man

  1. Log ind på foreningens Digital Post på Virk.dk
  1. Klik på INDSTILLINGER
  2. Vælg BESKED OM NY POST
  3. Skriv den e-mailadresse og/eller det mobilnummer, der skal have besked
  4. Klik TILMELD
  5. Bekræft tilmeldingen