Seniormøder

Ringkøbing-Skjern Kommune har siden 2015 én gang årligt afholdt "Seniormøder" som en del af tilbuddet til sine ældre borgere.

I 2022 bliver arrangementet afholdt 2 steder efter hinanden:
- den 9. marts i Skjern og
- den 10. marts i Ringkøbing.

Klik her for at læse mere og blive tilmeldt:
https://frivilligvest.dk/kalender

Seniormøderne arrangeres i samarbejde mellem:

  • FrivilligVest
  • Ældresagen
  • Kulturcenteret i Skjern
  • ROFI-Centeret i Ringkøbing
  • Sundhed & Omsorg i Ringkøbing-Skjern Kommune

Hvad kan du opleve

Selve arrangementet er udformet som en messe, hvor deltagerne kan gå rundt og besøge de forskellige stande fra de  mange udstillere, der skal fokusere deres indsats på 3 emner:

  • Sundhed
  • Selvstændighed
  • Det gode hverdagsliv

 Parallelt med messen er der i løbet af dagen forskellige foredrag om relevante emner.

Historikken bag

Fra 2015 til 2017 hed arrangementet "75 år fødselsdag" og invitationen blev sendt til alle de borgere, der i det pågældende år fyldte 75 år.

I 2015 og 2016 rettede arrangementet sig udelukkende til borgere på 75 år eller derover, mens det i 2017 blev ændret til også at omfatte borgere på 65 år eller derover.


I 2018 og 2019 blev arrangementet omdøbt til "Åbne seniormøder", som i løbet af uge 10 blev afholdt på 5 forskellige lokationer i kommunen.


I 2020 og 2021 blev Seniormøderne i uge 10 aflyst p.g.a. Covid-19 situationen, men da DK igen midlertidigt åbnede i efteråret '21 tilbød Ringkøbing-Skjern Kulturcenter at afholde endagsarrangementet "SeniorEvent" og dén form blev inspirationen til planlægningen af det efterfølgende arrangement i 2022, nu med både Kulturcenteret i Skjern og ROFI-Centeret i Ringkøbing som medarrangører.


Ranunkelvej 1-3, 6900 Skjern
Tlf. 82306770 | Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.