Frivillig i selvhjælp

Til Selvhjælp FrivilligVest Ringkøbing-Skjern er knyttet en flok entusiastiske frivillige, som starter grupper op og støtter dem i en periode - som oftest i de første 4-5 møder. Herefter trækker den frivillige sig ud, og grupperne kører videre selv. Dog har gruppen altid muligheden for, at den frivillige kan komme med igen en gang eller få sparring hos selvhjælpskoordinatoren, hvis gruppen går i stå. De frivillige stiller sig også til rådighed som samtalepartnere for de mennesker, der har ønske om og behov for en eller måske flere individuelle samtaler.

De frivillige er mennesker med overskud og hjertet på rette sted, og de er klædt på til opgaven gennem vores interne kursusforløb.


Igangsætterens rolle er at hjælpe nye selvhjælpsgrupper i gang, at informere deltagerne om selvhjælpens værdier og rammer samt at hjælpe gruppen med at skabe dens eget indhold og arbejdsgrundlag.

Ideen med selvhjælpsgrupper er, at grupperne er selvkørende, hvorfor igangsætteren er med i gruppen et antal gange i starten, og derefter trækker sig ud af gruppen igen, når den er kommet godt i gang.

Samtalepartnerens rolle er at tilbyde en eller måske flere individuelle samtaler med enkelte personer, som har behov for dette.

Som frivillig vil du komme tæt på mennesker i svære livssituationer, hvorfor det kræves, at du har gode menneskelige egenskaber og lyst og overskud til at støtte andre.

Derfor lægger vi særlig vægt på, at

  • du har lyst til at arbejde med mennesker i krise.
  • du er robust og i psykisk balance.
  • du er nærværende og god til at lytte.
  • du respekterer andres meninger og holdninger.
  • du kan skabe tryghed og tillid.
  • du kan sige fra og sætte grænser.

Du bliver klædt på til opgaven gennem vores interne kurser, ligesom du, før du selv starter en gruppe op, kan komme med en erfaren igangsætter på en gruppe.

Vil du være med til at skabe støttende fællessakber for mennesker i svære livssituationer, samtidig med at du selv udvikler dig, så lad os mødes og få en snak.

Kontakt Anna Bille på tlf 29 86 87 30 eller mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Ranunkelvej 1-3, 6900 Skjern
Tlf. 82306770 | Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.