Tag mig med ud, bedstefar!

Kan du huske, hvordan det er at holde en regnorm, tænde et bål eller hoppe i en vandpyt?

Ta' mig med ud, bedstefar! er din chance for at prøve det hele igen - sammen med dit barnebarn.
Vi starter i januar 2021 (såfremt Covid-19 tillader det) og forventer at afholde ét arrangement hver måned på forskellige lokaliteter i Ringkøbing-Skjern kommune.

Programmet vil blive annonceret fra gang til gang og kan fx omhandle:

  • Bygge huler
  • Kigge på stjerner
  • Finde og følge dyrespor
  • Samle brænde og lave bål
  • Se på forrådnelsesprocesser
  • Indsamle og artsbestemme insekter
  • Finde, tilberede og spise svampe, bær og planter.

Kom ud i Naturens Rige

Her i Naturens Rige har vi mange bynære naturområder, som kun benyttes i begrænset omfang.

Det kan både skyldes manglende kendskab til områderne, manglende kendskab til, om de må benyttes, men også manglende kendskab til alle de muligheder der er for kreative aktiviteter ude i naturen.

Naturen giver rige muligheder for gode oplevelser med børn og børnebørn - og samtidig har naturen god indflydelse på vores fysiske og psykiske helbred.

Baggrunden for projektet

Projektet er støttet af Friluftsrådet og er forankret hos:

  • RKSK Land, By og Kultur
  • Sundhedscenter Vest
  • Aktivitet Syd
  • FrivilligVest

Ranunkelvej 1-3, 6900 Skjern
Tlf. 82306770 | Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.