Hjælpen er nær

I samarbejde med ÆldreSagen, som i Ringkøbing-Skjern kommune er organiseret i tre lokalforeninger, tilbyder vi en hjælpende hånd til små opgaver i hjemmet.

De frivillige i Hjælpen er Nær tilbyder at lette hverdagen for de medborgere, som ikke længere selv kan klare hverdagens praktiske opgaver.

Hvem kan få hjælp?

Pensionister og handicappede, som ikke selv kan udføre opgaverne, fx på grund af dårligt syn, dårlig balance eller manglende kræfter. 

Opgavernes omfang afklares og aftales på forhånd, men skal som udgangspunkt kunne klares indenfor cirka én time.

Hvad koster det?

Et besøg koster kun 20,- kr., som betales direkte til den person, der hjælper dig.

Derudover skal du naturligvis selv betale for de reservedele eller andre materialer, der er nødvendige for at udføre opgaven. Vi indkøber kun materialer efter forudgående aftale og du får selvfølgelig kvitteringen.

BEMÆRK: Arbejdet udføres på frivillig basis og vi kan ikke pålægges nogen form for erstatningsansvar eller garanti på  det udførte arbejde.

Hvad kan du få hjælp til?

Vi tilbyder hjælp til små opgaver, som kan klares på cirka én time. Eksempelvis:

  • Spænde løse skruer
  • Flytte et enkelt møbel
  • Skifte pære i en lampe
  • Pumpe luft i dækket på kørestol eller cykel
  • Flytte havemøblerne ind/ud
  • Slå et søm i væggen for at hænge et billede op
  • Skifte batteri i fx ur, brandalarm eller ringeklokke
  • Sy en knap i dit tøj
  • Ledsagebesøg til fx indkøb, læge eller tandlæge. (eventuelle kørselsomkostninger skal altid betales af den, der får hjælp)

Du kan IKKE få hjælp til:

Tilbuddet er begrænset til små opgaver i hjemmet. Vi tilbyder derfor IKKE hjælp til eksempelvis følgende:

  • Flytning
  • Rengøring
  • Havearbejde
  • Maleopgaver
  • Vinduespudsning
  • Taxakørsel
  • Hjemmehjælp
  • De opgaver, der kræver autoriserede håndværkere (eksempelvis El- og VVS installationer)
  • De opgaver, der kræver en sygeplejefaglig uddannelse (eksempelvis skift af forbindinger eller dosering af medicin)

Hvor skal du henvende dig?

Hvis du har behov for hjælp, bedes du ringe til den nærmeste af nedenstående kontaktpersoner:

Område Kontaktperson Telefon
     
Hvide Sande   Thom Kristian Møller   29 89 72 48
     
Ringkøbing  Jan Lærke  30 31 37 80
     
Skjern  Jørgen Agerbo  97 35 25 04
   Kjeld Madsen  22 62 90 34
     
Tarm  Kurt Lind Jepsen  20 64 48 47
   Leif Mølgaard  20 67 87 58
     
Videbæk Alfred Lauridsen  25 52 52 16
  Egon Kirkeby Thomsen  40 52 76 92

 


Ranunkelvej 1-3, 6900 Skjern
Tlf. 82306770 | Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.